Federal Reserve giver banker grønt lys til aktietilbagekøb

Efter at bankerne har klaret sig godt i anden runde af en strestest, vender Federal Reserve tommelfingeren opad for aktietilbagekøb.
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, giver nu de amerikanske banker grønt lys til at genoptage aktietilbagekøb.

Det skriver Bloomberg.

Samtidig lyder det fra centralbanken, at bankerne har klaret sig godt i en anden runde af en 2020-stresstest, som vurderer, hvordan sektoren har klaret sig igennem coronakrisen.

"Banksystemet har været en kilde til styrke gennem det seneste år, og dagens resultater af stresstesten bekræfter, at de store banker kan fortsætte med at låne ud til husholdninger og virksomheder selv under en skarp fremtidig forandring i økonomien," siger Randal Quarles, der er medlem af Federal Reserves bestyrelse, ifølge Bloomberg.

Stresstesten viste angiveligt, at ingen af de største amerikanske banker faldt under deres minimumskapitalbehov under et hypotetisk stressscenarie, som Federal Reserve udsatte dem for.

Årsagen til, at der blev lavet en stresstest nummer to var, at en tidligere test i år ikke fuldt ud inkluderede coronakrisen.

Ifølge Bloomberg har banker som JPMorgan Chase allerede indikeret, at de er klar til at genoptage aktietilbagekøbsprogrammer i første kvartal.

JPMorgan starter aktietilbagekøb på 30 mia. dollar

Chicago Fed-chef: Bedringsprognose afhænger af ny hjælpepakke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også