Indlånsflugt presser europæiske banker
Tidligere på året begyndte amerikanske investeringsselskaber at skære i deres eksponering via kortfristede lån til europæiske banker. Dette likviditetstab har bankerne til dels kunnet hente gennem lån hos ECB i stedet.
Men analyser viser nu, at der stadig skal refinansieres op mod 700 mia. euro i de europæiske banker i løbet af 2012, og tallet forværres ved, at udviklingen i indlån samtidig er kraftigt nedadgående. Det skriver den engelske avis, The Wall Street Journal, i dag.
I USA er indlån i de europæiske banker for første gang siden 2002 faldet seks måneder i træk med samlet 291 mia. dollars, hvilket svarer til 25 pct. af deres indlånsmasse. Den primære årsag skal ifølge bankanalytiker hos Wells Fargo, Matt burnell, findes i manglende tillid til de europæiske bankers fremtid.
"Vi har hørt flere amerikanske virksomheder, der er kunder i ikke-amerikanske banker, give udtryk for, at nyhedsstrømmen omkring situationen i Europa giver dem lyst til at placere bankforretningerne mere sikre steder. I dette tilfælde er det hos amerikanske banker," siger han til Financial Times.
Fordelingen af indlån presser europæiske banker
Jefferson Harralson, amerikansk bankanalytiker, oplyser også til Financial Times, at de fleste amerikanske husholdninger i øjeblikket er i gang med at nedbringe deres gæld, hvilket burde betyde større indlånsmasse i alle landets banker. Det er dog kun de amerikanske banker, som får gavn af denne trend, og deres indlån er således øget med 663 mia. dollars i løbet af 2011, hvilket svarer til cirka 10 pct.
Udviklingen i USA betyder bedre konkurrenceevne for de amerikanske banker - og endnu større pres på de europæiske. De amerikanske banker behøver mindre ekstern funding, hvilket kan være dyrt i øjeblikket, og ifølge Goldman Sachs estimater er fundingen blandt disse faldet med omtrent 19 pct. fra samme periode sidste år til i år på grund af den større indlånsmasse, der blandt andet er resultatet af kapitalflugt fra de europæiske banker, skriver avisen.
Relaterede artikler
Hver tredje fundingkrone forsvundet
For abonnenter
