IMF-chef: Red jeres banker, Europa

Det anslås af IMF, at gældskrisen og den følgende frygt i markedet har kostet de europæiske finansielle virksomheder så meget som 300 mia. euro grundet raslende kurser på bankaktier.

IMF-chef, Christine Lagarde, talte igen med tunge ord til de europæiske politikere og finansansvarlige, da hun på IMF’s årlige møde i dag sagde:

”Europa skal håndtere dette tveæggede problem med statsgæld og behov for at styrke kapitalbufferne.”

Det skriver den engelske avis, The Guardian.

Christine Lagarde har flere gange i løbet af de seneste uger udsendt advarsler omkring det akutte behov for koordineret handlekraft i den europæiske del af sektoren.

IMF: Europas banker i dybt sort kapitalhul

IMF-chef efterspørger stimulus

Denne seneste udtalelse kommer i forlængelse af, at direktøren for eurozonens største bank, BNP Paribas, har afvist alle rygter om, at den finansielle sektor skulle være i vanskeligheder. Rygterne gik på, at BNP Paribas skulle have været i kontakt med investorer fra mellemøsten for at sikre tiltrækning af kapital, men dertil har Baudoin Prot, direktør hos BNP Paribas, svaret:

”Vi har ingen særlig kontakt, da vi ikke har behov for øget kapital.”

Lagarde sagde:

”Det er helt essentielt for at øge væksten, at bankerne er i stand til at finansiere økonomien, at finansiere virksomheder, at finansiere husholdninger, at finansiere lokale myndigheder. For at være i stand til det er de nødt til at have en balance, som rent faktisk kan understøtte denne tilgang til kapital i samfundsøkonomien.”

Trods de nyligt gennemførte stresstests af bankerne, som angav, at de europæiske banker vil være godt rustede til at modstå gældskrisen, viser IMF’s analyser, at de europæiske finansielle virksomheder 300 mia. euro det seneste år som følge af den øgede risiko for græsk statsbankerot og den afledte nervøsitet i markedet.

Bankchefer: IMF-chef misforstår problemerne

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også