IMF: Europas banker i dybt sort kapitalhul

EU-bankerne mangler et astronomisk beløb, lyder det fra IMF, der samtidig frygter, at tiden for at rejse mere kapital er knap.
Foto: J. Scott Applewhite
Foto: J. Scott Applewhite

Den internationale valutafond, IMF, og den europæiske bankvagthund, EBA, der stod for sommerens stresstest af EU's banker, er slet ikke enige om, hvor meget kapital fællesskabets banker mangler.

Den officielle bedømmelse fra stresstesten lød, at otte banker var underkapitaliserede og tilsammen manglede ca. 2,5 mia. euro.

Men ifølge IMF's rapport om finansiel stabilitet har kombinationen af en gældskrise, af aktiver, der er faldet i værdi, og af en stigning i fundingomkostninger, efterladt EU-bankerne med en øget eksponering på 300 mia. euro.

Bedømmelsen er endda delvist baseret på tal fra rapporten.

"Risiciene er eleverede, og tiden til at tackle de sårbare områder, der truer det globale finansielle system og den økonomiske genopretning, er ved at rinde ud," skriver IMF i rapporten.

Græsk fond i spil

Sidste måned var der tale om, at tallet fra IMF - som fonden gør opmærksom på ikke kan overføres 1:1 til kapitalunderskud - ville lande på 200 mio. euro. Det blev dengang afvist af diverse officielle instanser som alt for højt.

På baggrund af den øgede eksponering opfordrer IMF til kapitalrejsninger fra det private marked, men gør samtidig klart, at offentlige midler også kan komme i spil.

Den nyudpegede IMF-chef, Christine Lagarde, har tidligere talt for at bruge den redningsfond, der ellers er beregnet på de gældsplagede lande, til også at rekapitalisere banker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også