Topdanmark-direktør klarede 250 kilometers ørkenløb

Der var voldsom krise hos Brian Rothemejer Jacobsen, adm. direktør i Topdanmark Liv, da han en af dagene skulle løbe 75 km. 20 kilometers smertehelvede blev dog overvundet.
Foto: HOLSTING KLAUS
Foto: HOLSTING KLAUS

Dagbladet Børsen fortæller historien om den sejlivede Brian Rothemejer Jacobsen, adm. direktør fra Topdanmarks Liv-forretning, der for nylig har gennemført det berygtede ultraløb “Atacama Crossing”, som er et 250 kilometers løb i mellem 2500 – 3300 meters højde i et ørkenlandskab i Chile.

Brian Rothemejer Jacobsen bestod i tiden 34 timer og 43 minutter, hvilket rakte til en samlet 34. plads i et felt på ca. 142 gennemførende løbere. Hver dag bød på en ny maratondistance med undtagelse af en dag, hvor deltagerne skulle ud på 75 km. Det var samtidig dagen, hvor Topdanmark-direktøren skulle gennemleve en krise, der strakte sig over 20 kilometer, fra han havde tilbagelagt 35 kilometer og frem til han havde 55 kilometer bag sig.

Nytter ikke at pive

“Når man føler smerte, kan det være ligegyldigt, om man piber. Det gør jo ondt ligegyldigt hvad. Det nytter ikke noget. Man kan overbevise sig selv om at lade smerten ligge, ignorere den og acceptere, at det ikke er livstruende, selvom det gør ondt – for ja, det er vabler og hud, der er gået løst, og negle er røget af,” siger han til Børsen.

Han fortæller, at han efterfølgende fik nye kræfter og løb det bedste, han nogensinde havde løbet.

 

Fem finansfolk gennemfører legendarisk langrendsløb i fædres fodspor

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også