Ny Amagerboss er nærmest amar’kaner

Den 51-årige Janus Petersen, der er bosiddende i Torshavn, og som skal stå i spidsen for Amagerbanken, er næsten lokal.

Han har haft travlt, men nu har lige lidt tid – mens han går op på syvende etage. 51-årige Janus Petersen, der fra i går ikke bare er topdirektør i den færøske bank, Banknordik, men også i Amagerbanken.

Og det gør ham glad.

”Jeg er altid i godt humør. Om det går godt eller skidt. Jeg er en glad mand for at sige det sådan, og det er jeg også i dag,” siger Janus Petersen, dagen efter han satte sin underskrift på den kontrakt, der sikrede ham Amagerbanken.

Hårde forhandlingerne skulle der til, men i virkeligheden var det helt oplagt for Janus Petersen, at banken skulle gå til Banknordik.

Eneste lokale kandidat

”Jeg synes godt om Amager, og jeg synes egentligt, det var helt selvfølgeligt, at vi skulle have den, for jeg bor nærmest på Amager, og det tror jeg ikke, der var nogle af de andre bydere, der gjorde. Det kan kun være en fordel, at det på en måde er en lokal,” siger han.

Janus Petersen bor egentlig i Torshavn med sin familie, men lejligheden i København får flere og flere besøg.

”Jeg bor på Færøerne. Men jeg bor også på Amager, så man kan vel sige, jeg bor begge steder. Vores forretning er efterhånden temmelig vidtfavnende. Så jeg er en helt del især om København,” siger han.

Når han er det, er han også tættere på sin 22-årige datter, der læser jura. Og det er vigtigt, for familien, der består af kone og tre børn – datteren og to drenge på hhv. 12 og 19 - betyder meget, når Janus Petersen ikke er i banken.

Familiefar og bankmand

Som chef og bankmand hylder Janus Petersen det visionære og det langsigtede.

”Jeg vil betegne mig som en visionær chef, der gerne vil skabe værdi. Men som bankmand har jeg også en forsigtig natur, hvor jeg fokuserer meget på risiko og omkostning. Det er langsigtede målsætninger, jeg arbejder med, og at man bygger noget sikkert op,” siger han.

Lige som han har gjort med Banknordik.

Efter at have været leder af kreditafdelingen i Føroya Sparikassi, blev Janus Petersen i 1994 medlem af ledelsen i Føroya Banki, der senere blev til Banknordik. I 2005 overtog han jobbet som koncerndirektør.

Sidste år købte han 12 filialer ud af Sparbank, og nu kan han altså tilføje 80.000 nye kunder til bankbøgerne. Det gør ham lidt ekstra glad.

”Jeg er måske lidt gladere, end jeg plejer at være, for når tingene former sig, som man havde håbet, så bliver man lidt gladere – selvom det også giver lidt hårdere arbejde,” siger Janus Petersen, der er uddannet fra Københavns Universitet, hvor han har læst økonomi og jura.

Ny Amagerchef: Vi hoppede rundt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også