Bankerne kan øge sine udlån ved at bede virksomhederne om selv at inddæmme risici . Og virksomhederne kan selv forhøre sig i banken om, hvad der egentlig skal til for, at kreditvurdering og rating kommer inden for den risiko-marginal, der lever op til bankens politik.

Siden bankerne i årene op til Finanskrisen i efteråret 2008 udlånte flittigt, er der sket helt væsentlige og grundlæggende finansielle opstramninger på udlånsmulighederne, som i al væsentlighed er styret fra EU. Det har betydet, at den danske regering med Finanstilsynet som vagthund har begrænset mulighederne for bankernes udlån. Simpelthen fordi der ikke længere tages risici i udlån til virksomhederne.

Det lyder jo rigtig godt...

Den finansielle krise har sat sine tydelige spor og perspektivet for bankernes udlån er til at få øje på: ALT for mange likvide midler har polstret bankernes pengetanke, samtidig med at ALT for rigide EU-direktiver begrænser bankernes mulighed for at tage risici.

Bankerne brøster sig stort set alle af at være bundsolide, være interesserede i nye forretninger, have store udlånssummer parat og i øvrigt alle med vækstplaner for fremtidig markedsposition. Det lyder jo rigtig godt for de virksomheder, der gerne vil i dialog om øget finansiering af vækstplaner, investeringer, nyansættelser, produktudvikling, etablering på nye markeder m.v.

Men begejstringen er ofte til at overse, når de selvsamme virksomheder møder banken UDEN selv at have forberedt sig på at supplere bankfinansiering med anden finansiering af netop denne vækst. Børsens overskrift forleden ”Banker: kom og lån 400 milliarder” kunne anfægtes for falsk markedsføring og indbringes for Ombudsmanden med henvisning til ”misvisende omgang med ord i sin alt for positive omtale af lånemulighederne”. Det MÅ være udtryk for bankernes desperate kamp om at være på forsiden med flest penge klar til udlån. Men er virkeligheden ikke end anden?

Begyndende magtkamp

Søger bankerne ikke næsten udelukkende at kæmpe om de samme ”velkonsoliderede, likvide, gode og kreditværdige virksomheder” som måske ikke har behov for udvidelse af kreditfaciliteterne? Er det ikke bare en begyndende magtkamp om øget markedsposition og hvor det egentlige dilemma ligger i at virksomhederne søger at supplere sin bankfinansiering ad andre, mere fleksible kanaler? Og er perspektivet for bankers udlån ikke nærmere at det stort set udelukkende bliver et spørgsmål om prisen på de penge, der skal lånes ud – altså renten?

Hvis opgørelsen om at danske virksomheder siden 2008 har sparet 470 milliarder sammen (ref. Børsen for 2 uger siden) virkelig er sand så bliver det vel kun endnu vanskeligere for bankerne at få lånt penge ud – uanset om den tilgængelige udlånskapital er på 400 milliarder, 500 milliarder, 600 milliarder eller mere.

Rigide regler

Bankernes nedskrivninger og øgede hensættelser er en direkte konsekvens af opstramninger og derfor bliver det kun super-rentable virksomheder, der kan komme på tale til udlån. Opstramningerne må siges at være at det gode, for at vi som samfund sikrer os mod kommende finansiel nedsmeltning – men det er kommet så langt, at bankerne tilsyneladende ikke aner, hvordan de nu bringer disse mange milliarder kroner i omløb. Det er jo penge, bankerne har råderet over, men som tilsyneladende er omfattet af så rigide regler, at det gør risici-vurdering til den helt afgørende faktor, og som dermed begrænser adgangen til øget kapital fra banksektoren.

Banksektoren kan derfor overfor de virksomheder, der vurderes til at udgøre en risiko, gøre langt mere ud af at ”indkredse” risikoen og dermed åbne øget mulighed for at bankerne kunne få flere udlån på bogen gennem bl.a.:

• krav om uvildige bestyrelser som supplement til ledelsen

• krav til løbende rapportering på KPI-niveau, handlingsplaner og indre forhold m.v.

• dokumentation i form af velbeskrevet forretnings- og strategiplan

• plan om ejerskifte for berørte ejerledede virksomheder

• kapitalberedskab via eksterne kilder til imødegåelse af svigtende likviditet

• m.v.

Perspektiv: Når konkurrencen er benhård på udlånsmarkedet mellem bankerne – og bankerne har masser af penge at låne ud – kan man fra banksektoren bede ansøgende virksomheder om a. bedre forberedelse og b. at virksomheden indkredser risikoen mest muligt som anført herover. På den måde kan virksomhederne selv medvirke til at øge udlånsvilligheden hos de banker, der inviterer til dans på et gulv belagt med kapital. Det bør kunne blive en god aften, hvis begge er indstillet på at få noget godt ud af musikken.

Færre soliditetsklemte virksomheder 

”Hvem sparker hvem, når det gælder ejerskifte?”

Sko skal passe til fødderne – og banken til virksomheden