Svindel er en udbredt trussel over hele kloden, og der bliver gjort meget for at redegøre for, hvad de virkelige omkostninger ved dem er.

Storbritannien er på forkant med at måle og rapportere om de økonomiske tab forbundet med svindelaktivitet og anslår, at mellem 1,3 til 2,35 mia. pund bliver tabt som følge af forbrugersvindel. Det er mellem 11,3 og 20,4 mia. kr. Det er nogenlunde tilsvarende omsætningen i den samlede svenske forsvarsindustri i 2022.

Selvom det ofte er vanskeligt eller måske endda umuligt at måle økonomiske tab fra svindel på grund af manglen på fælles klassifikationsrammer, ville det være mangelfuldt at se bort fra, at et flertal af svindelnumre er urapporterede eller underrapporterede.

Ifølge Storbritanniens National Crime Agency er næsten 90 pct. af svindel underrapporteret af forbrugere. Uanset om det er af forlegenhed eller skam over at være et offer, eller simpelthen fordi forbrugerne ikke ved, hvordan eller hvor de skal rapportere en hændelse, er tallet opsigtsvækkende.

Svindlere aldersdiskriminerer ikke

Overskrifterne sætter fokus på tallene forbundet med økonomiske tab, men de skjuler de reelle menneskelige omkostninger ved svindelen. Action Fraud rapporterer, at de modtager 300 opkald om året, når nogen er i risiko for selvmord. Det stemmer overens med de voksende rapporter over hele kloden om svindelofre, der kæmper med psykiske problemer – eller endda tager deres eget liv Ü efter at være blevet snydt.

Følelserne, der driver dem til det, er forskellige, lige fra skammen over sextortion, det følelsesmæssige forræderi af en romantik-svindel eller bare folk, der ikke længere har noget at leve for efter at være blevet nødlidende. Der kan med rette argumenteres for, at det er de reelle menneskelige omkostninger ved svindel.

En overraskende oplysning er, hvem ofrene er. Der er en misforståelse om, at et flertal af ofrene er ældre, men svindlere diskriminerer ikke. En nylig undersøgelse foretaget af Javelin Strategy & Research viste, at ofrene i USA for de såkaldte ”scams” er ligeligt repræsenteret på tværs af alle aldersgrupper.

På trods af udbredelsen af økonomisk kriminalitet er en af grundene til, at politimyndigheder måske er så dårligt rustet til at håndtere bedrageri, at opfattelsen er, at det ikke udgør en direkte trussel mod den enkeltes liv.

Nye lovgivningsmæssige forslag, såsom Storbritanniens Payment Systems Regulator (PSR) og det nyere EU Payment Services Direktiv III (PSD3), der kræver obligatorisk refusion for svindel, bør hjælpe med at lette nogle af de menneskelige omkostninger og skal hilses velkommen.

Men offentlige-private sektorpartnerskaber og forbedret opdagelse af svindel skal tage de menneskelige omkostninger i betragtning – ikke kun de økonomiske. Det omfatter ikke kun bankerne, men også sociale medier, teleselskaber og andre i den bredere svindelkæde.

Svindlerne er også ofte ofre

Nu hvor vi har en bedre idé om, hvem ofrene er, så lad os tage et kig på svindlerne. Når man taler om de mennesker, der begår svindel og socialt udvikler ofrene, bliver de ofte dæmoniseret som ikke bare kriminelle, men den værste slags mennesker. Beskrivelser som modbydelige, hjerteløse, umoralske, grusomme, grimme og grådige er blot nogle af de udtryk, man hører for at beskrive en svindler. Men er det virkelig tilfældet?

Når vi betragter starten på svindelkæden, er der en anden gruppe, som indtil for nylig er blevet overset – de mennesker, der foretager opkaldene eller sender beskederne, der indfanger ofrene, som bliver bedraget.

Både politimyndigheder og uafhængige efterforskere har sporet mange af svindeloperatørerne til callcentre, for det meste i Asien. Nogle af dem ser ud til at blive drevet med medarbejdere, der villigt arbejder og erkender, at det, de gør, er ulovligt, men at de kan stige op i graderne med forfremmelser, afhængigt af hvor mange penge de indbringer til bagmændene, der finansierer disse multi-million dollar virksomheder. Mange af disse callcentre opererer i Indien, drives som kvasi-lovlige virksomheder og tilbyder bedre løn sammenlignet med lovligt outsourcet callcenterarbejde.

Der er dog en mørk undergrund af svindeloperationer, der er opstået i de senere år, hvor disse svindelopkaldscentre er erstattet af mere lumske virksomheder, hvor de mennesker, der foretager opkaldene og sender beskeder til potentielle ofre, selv er ofre for menneskehandel. Disse ofre fanget gennem falske jobannoncer, der tilbyder rejser og ophold, er prisgivet bandernes nåde. De er fanget med gældsbinding med strafrenter, tilbageholdt i indhegnede områder og arbejder under moderne slaveriforhold. Hvis de ikke præsterer, bliver de udsat for fysisk mishandling og endnu værre former for udnyttelse.

På tværs af Sydøstasien anslår Interpol, at titusindvis af mennesker er blevet tvunget til at udføre disse svindelnumre. Spørgsmålet er blevet så stort, at Interpol udsendte en såkaldt ”orange notice” i juni 2023, der viser, at svindelopkaldscentre har været koncentreret i Cambodja, Laos, Myanmar og mindst fire andre lande.

Interpol bemærkede, at operatørerne nu rekrutterer bredere, og der bliver handlet længere væk – Sydamerika, Østafrika og Europa – hvilket bringer nye sprog og kulturel bevidsthed i spil i forhold til at udvide omfanget af angreb. De er flyttet fra kinesiske ofre til nu at fokusere på Nordamerika, Europa og resten af Asien. Som et resultat har der ifølge vores analyser været en stigning på 200 pct. i opkaldssvindel i 2023.

Onlinesvindel og scams – mere profitabelt end narkohandel

Der er også sket et skift fra kun at rekruttere callcenter-personale til at øge angribernes tekniske kapacitet. IT-professionelle og digitale marketingfærdigheder er efterspurgte for at skabe de hjemmesider og falske annoncer, der lokker svindelofrene.

Bestræbelser på at lukke disse callcentre i hele regionen har opnået en vis succes, men de involverede beløb betyder, at de ofte dukker op igen. Thailand og Filippinerne har reddet ofre for menneskehandel i nogle bemærkelsesværdige højtprofilerede operationer, men centeroperatørerne er fortsat på fri fod.

Interpol har rapporteret beviser på, at dedikerede svindelopkaldscentre er blevet kopieret i Vestafrika og Central- og Sydamerika, hvilket letter industrialiseringen af angreb derfra. Kriminelle syndikater såsom Black Axe i Afrika og narkotikakarteller i Central- og Sydamerika ekspanderer, og korrupte embedsmænd lader det ske. Disse kriminalitetsgrupper ser nu økonomisk kriminalitet lige så indbringende som narkotikahandel og har en lavere risiko for at blive fanget eller retsforfulgt.

Svindel koster ikke kun penge, det koster liv

Virkeligheden er, at digital svindel er domineret af organiserede kriminelle grupper, hvor hensynet til menneskeliv ofte er fraværende. Der er ofre i begge ender af svindelkæden, som mister livet – dem, der er skadet af forbrydelsen, og dem, der forsøger at flygte fra de kriminelle. I Mexico blev otte unge arbejdere fundet slagtet, da de forsøgte at forlade et kartel-callcenter, der var rettet mod USA med svindel.

Organiserede kriminelle grupper bruger allerede kunstig intelligens såsom ChatGPT til at forbedre deres muligheder med sprogoversættelse og automatiseret samtalechat. Selvom generativ AI rejser nye problemer med at opdage svindel, er det på nogle måder at foretrække at stå over for AI-angribere, fordi der ikke er noget offer, der kan blive udsat for fysisk skade som følge af ikke at lykkes med svindlen.

Kort sagt: Vi bliver nødt til at se svindel i et større perspektiv. Det koster ikke kun banker og individe penge. Det koster liv.