Skrottede fonde bliver udeladt i afkastopgørelser

Ved de officielle opgørelser over afkast i investeringsforeninger medregnes de fonde, som er blevet lukket eller fusioneret, ikke. Gør man det, falder afkastene, skriver Berlingske Business.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Skrottede eller fusionerede investeringsfonde går hurtigt i glemmebogen hos branchen selv. Det skriver Berlingske Business, som på baggrund af en rapport fra kapitalforvalteren Miranova beskriver, hvordan investeringsforeningsbranchen ikke medregner lukkede fonde i afkastopgørelser.

Ifølge analysen fra Miranova skal de levende fondes ­afkast nedjusteres med op til over et halvt procentpoint på grund af de lukkede fonde, når der kigges på historiske data.

"Fusioner og lukning af fonde slører billedet, fordi ophørte fonde ikke tælles med. Problemstillingen er velkendt både i og uden for Danmark. Vi mener, at spørgsmålet er så ­væsentligt, at vi har etableret afkastdatabasen én gang for alle for aktive danske aktiefonde, der dækker markederne i Europa, USA og globalt," lyder det fra adm. direktør, Rune Wagenitz Sørensen, i analysen, hvis formål er at vise, at aktivt forvaltede fonde over en bred kam ikke kan slå passive fonde, som Miranova især arbejder med.

Til avisen siger professor og formand for Penge- og Pen­sionspanelet, Carsten Tanggaard, at han mener, at det er et problem, at afkaststatistikkerne ikke korrigeres for lukkede fonde, men siger omvendt, at man ikke kan forvente, at investeringsforeningerne selv gør det. Det skal analytikerne gøre, mener han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også