Amerikanske topbankmænd sælger ud af egne bankers aktier

Mens analytikere opfordrer investorer til at købe bankaktier, sælger de amerikanske bankers chefer og bestyrelsesmedlemmer ud af deres beholdninger af bankaktier.
AF RITZAU FINANS

En analyse fra Financial Times afslører, at ledere og bestyrelsesmedlemmer i de seks største banker i USA har solgt ud af deres egne bankers aktier i løbet af den nuværende periode i 2017.

Det skriver Financial Times.

Wall Street-analytikere har i 2017 opfordret investorer til at købe aktier i de største amerikanske banker, men ny undersøgelse lavet af Financial Times viser, at bankens egne bestyrelsesmedlemmer og chefer er storsælgere af bankernes aktier.

Det er de største banker, målt på aktiver, JPMorgan, Bank of America, Wells Fargo, Citigroup, Goldman Sachs og Morgan Stanley, der tilsammen har solgt omkring 9,32 millioner aktier siden begyndelsen af 2017.

Financial Times skriver, at nogle observatører vurderer, at aktiesalgene kan være drevet af en politisk tilbagegang for den amerikanske præsident, Donald Trump. Den nuværende politiske situation spår tvivl om, at det økonomiske program, der indholdte en lovning om højere rater, lavere skatter og mindre regulering med bankerne, vil blive gennemført.

Ifølge en kreditanalytiker hos UBS Robert Smalley, er bankaktierne blevet et barometer for Donald Trumps administrations succes eller fiasko.

David Hendler, der er stifter og chefanalytiker i selskabet Viola Risk Advisors, vurderer at de seneste aktiefrasalg af chefer i specielt de store detailbanker, kan være et klogt træk, da nogle forbrugerporteføljer viser begyndende belastningstegn.

Det er blandt andet misligholdt kreditkortgæld der er steget i den senere tid, og en længerevarende periode med skrøbelige billån, der skaber bekymring i bankerne.

 

/ritzau/FINANS

Amerikanske bankaktier rammer højeste niveau siden krisen

Milliardgevinster til to Wall Street bank-bosser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også