Coops lånemodel henter 10 mio. kr.

"Vi har fundet en model, der vil kunne finansiere både små og store fødevareiværksættere i fremtiden," konkluderer Coop om koncernens crowdfunding-projekt, hvor medlemmer kan placere sparepenge i nye fødevarevirksomheder og -projekter.
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
SØREN DURAN DUUS, FØDEVAREWATCH

Selvom Coop ikke helt når sit mål om at rejse 11 mio. kr. via koncernens digitale crowdfunding-platform, er der alligevel tilfredshed hos Danmarks største supermarkedskoncern.

Det skriver Berlingske Business.

"Vi har fundet en model, der vil kunne finansiere både små og store fødevareiværksættere i fremtiden," siger Charlotte Skovgaard, der står i spidsen for projektet for Coop, til Berlingske Business.

Coops medlemmer har rejst 10 mio. kr., som betyder, at blandt andet et bornholmsk tyggegummi uden kemi, en rom fra Ærø og et nyt kølerum til økologisk frugt på Fejø er blandt de madiværksættere, Coops medlemmer har skudt penge i.

Coops crowdfunding-projekt åbnede i starten af april i år, hvilket gjorde det muligt for koncernens 1,7 mio. medlemmer at skyde penge i fødevarevirksomheder og projekter.

Denne artikel er leveret af vores søstersite FødevareWatch.

Coop tilbyder nu også crowdfunding

Forbrugerråd: Invester kun småbeløb i Coops crowdfunding

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også