FinansWatch

Coop tilbyder nu også crowdfunding

Coop hopper på ideen om en af deleøkonomiens nye forretningsområder, crowdfunding. Fra i dag tilbyder Coop sine 1,7 millioner medlemmer at placere sparepengene i nye fødevarevirksomheder og -projekter.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Nye fødevarefirmaer skyder op overalt i det danske landskab, men de har svært ved at finansiere de gode ideer. Samtidig har danskerne milliarder af kroner stående på renteløse indlånskonti i bankerne.

Det er baggrunden for, at Danmarks største supermarkedskæde, Coop, nu tager et stort skridt ind på et af deleøkonomiens nye forretningsområder, crowdfunding. Fra i dag tilbyder Coop sine 1,7 millioner medlemmer at placere sparepengene i nye fødevarevirksomheder og -projekter, skriver Politiken mandag.

Med investeringer i virksomheder som Thise Mejeri og Fejø Frugt bliver Coop’s medlemmer tilbudt en fast rente på 3-4 procent for deres investeringer.

"Et attraktivt alternativ til at have pengene stående på en indklånskonto i banken, hvor renten er 0," siger projektets direktør, Charlotte Skovgaard til Politiken.

"Vores undersøgelser viser, at medlemmerne har en stor og stigende interesse for lokale fødevarer; de vil gerne støtte de små samfunds virksomheder, de vil gerne involvere sig. Og så er de optaget af de historier, der gemmer sig bag mange af de nye innovative fødevareproducenter, der dukker op i disse år," siger hun til Politiken.

Coop Crowdfunding hedder den nye portal, der er skabt i et tæt samarbejde med Danmarks største crowdfundingplatform, Lendino.

Her kan forbrugerne give spændende fødevareprojekter toårige lån, som modtagervirksomheden så betaler tilbage med månedlige ydelser, der også indeholder et renteafkast. Og det gælder, uanset om lånet er på 1.000 eller 100.000 kroner.

Når de to år er gået, har forbrugeren fået hele sit lån tilbage, inklusive den aftalte rente. En bedre forretning end at lade penge stå uden rente i banken, men med den indbyggede risiko, at fødevarefirmaet kan gå konkurs i den toårige låneperiode.

I en anden model kan forbrugerne støtte firmaer og projekter med mindre beløb i en slags sponsorat og få belønninger retur i form af vareprøver, virksomhedsbesøg eller gaver, skriver Politiken. Her kan forbrugerne bidrage med beløb helt ned til 100 kroner.

Mere fra FinansWatch

Bankerne trækker sig mere og mere fra drilling og olie

For selskaber som Odfjell Drilling er det blevet en krævende opgave at overtale bankerne til at komme med ny finansiering. Bankerne fortsætter med at trække sig fra oliesegmentet, da "mange selskaber fortsat er i en udfordrende situation," siger Nordea-chef.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs