Bootz.com vil på børsen inden sommeren

Modeportalen Boozt.com satser på en børsnotering i løbet af de næste to måneder. Formålet er at skaffe penge til yderligere vækst og udvidelse. Det skriver Børsen.
Bootz har valgt en børsnotering i Sverige frem for Danmark. | Foto: Colourbox
Bootz har valgt en børsnotering i Sverige frem for Danmark. | Foto: Colourbox

Boozt.com vil børsnoteres senest til juni, viser selskabets såkaldte "intention to float", som Børsen har set. Ledelse og ejere har dog efter "heftig diskussion" valgt, at Bootz skal børsnoteres i Stockholm frem for København. Det skriver Børsen.

"Der er ekstreme stordriftsfordele i denne branche, og vi har brugt op mod 100 mio. svenske kr. på vores nye, automatiserede lager med 130 robotter. Det er jo et marked, der opererer med fri fragt og fri retur, og så er det simpelthen svært at forrente sine penge, hvis ikke man har volumen," siger Hermann Haraldsson, adm. direktør i Boozt.com.

Han tilføjer, at pengene skal bruges, hvis der kommer opkøbsmuligheder. Han mener, at konsolidering kan ske ved, at mindre butikker lukker, mens andre kan sidde på nicher, hvor det vil give mening at købe sig ind.

Boozt.com er i dag ejet af primært af de to venturefonde danske Sunstone og svenske Verdane Capital. Ifølge Børsens oplysninger forventes markedsværdien af Bootz at lande omkring 4 mia. svenske kroner, svarende til 3,1 mia. danske kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også