Blandt andre pelsfirmaet Kopenhagen Fur, lysfirmaet Martin Professional og småkageproducenten Kelsen Group trækkes nu ind i den globale hvidvask-sag, hvor myndigheder fra bl.a. Letland og Moldova mener, at russiske kriminelle har vasket sorte penge hvide. Det skriver Berlingske Business.

I materialet, som mediet har fået adgang til, fremgår det, at overførslerne skete via bankerne Trasta Komerc­banka i Letland og Moldindconbank i Moldova fra skuffeselskaber i Storbritannien til virksomhedernes bankkonti i Nordea.

Overførslerne har i flere tilfælde været navngivet med produktkategorier, som den enkelte virksomhed ikke sælger. Transaktionerne til de danske virksomheder burde derfor have fået alarm­klokkerne til at ringe hos Nordea. Det mener Jakob Dedenroth Bernhoft, cand.jur. og ­specialist i hvidvaskreglerne hos rådgivningsfirmaet Revisorjura.

"Det er min umiddelbare vurdering, at mange af disse overførsler burde få banken til at reagere. Når en dansk virksomhed pludselig modtager store millionbeløb fra højrisiko­lande, så bør virksomhedens bank undersøge sagen nærmere og stille nogle spørgsmål til kunden – for eksempel om hvor pengene kommer fra, eller hvem afsenderen af pengene er. Og alarmklokkerne skal især ringe i de tilfælde, hvor formålet med betalingen slet ikke hænger sammen med de varer, virksomheden sælger. Det ser jo mistænkeligt ud, at en dansk ­virksomhed, der handler med pelse, pludselig modtager millioner fra et højrisikoland, og formålet er angivet som betaling for byggeudstyr," siger Jakob Dedenroth Bernhoft til Berlingske Business.

Kim Haggren, der er underdirekør og chef fra DIs erhvervsjuridiske afdeling, afviser,at virksomhederne har et ansvar. Jakob Dedentorh Bernhoft er enig, men argumenterer for, at der bør kigges på nye regler for virksomheders rapportering på området. Nordea, der er bankforbindelse i overførslerne til de tre virksomheder, ønsker ikke at kommentere sagen.

Tidligere har Berlingske Business afdækket, at over 7 mia. kr. i sagen er røget gennem de danske storbanker Nordea og Danske Bank. Transaktionerne burde ifølge eksperter ­have fået alle alarmklokker til at ringe, fordi ejerne af kontiene var selskaber i skattely med skjulte ejerskaber.

Nordea-chef: Ikke nemt at gennemskue lyssky transaktioner

Aktionærforening revser Danske Bank for hvidvask-tys-tys

Borgen om hvidvask: Vi omtaler kun ting af større karakter