Formuepleje-stifter trukket ind i Hummel-konflikt

Grundlæggeren af kapitalforvalteren Formuepleje, Claus Hommelhoff, bliver nu trukket ind i striden mellem Stadil-familien og den fyrede Hummel-direktør, skriver Børsen.
Claus Hommelhoff. | Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto
Claus Hommelhoff. | Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto
AF RITZAU FINANS

Den århusianske rigmand og grundlægger af Formuepleje, Claus Hommelhoff, bliver nu trukket ind i den verserende strid mellem Stadil-familien og den fyrede Hummel-direktør Søren Schriver.

Det skriver Børsen.

Christian Stadil, der er en del af Hummels ejerfamilie, lægger ikke fingre imellem i sin kritik af Claus Hommelhoff, der ifølge Christian Stadil har medvirket til at give Søren Schriver et alibi for, hvorfor Schriver er uskyldig i sagen om påståede ulovligheder i et tyrkisk datterselskab.

"Enten drejer det sig om en meget loyal, god ven, der måske ikke er så begavet, eller også drejer det sig om medvirken til en kriminel handling. Jeg håber for ham, at han er blevet manipuleret til det her og i misforstået loyalitet er gået frem og har givet det alibi, der er fuldstændig grotesk, for ellers er det meget alvorligt for ham," siger Christian Stadil, der nu vil få sine advokater til at kontakte Hommelhoff.

På den anden side af sagen står Claus Hommelhoff ligeledes klar med advokater og fortæller Børsen, at han overvejer at lægge sag an mod Christian Stadil for injurier.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også