Strateg: Man skal ikke overgøre politiske begivenheder

Trods store politiske omvæltninger i år har aktiemarkedet generelt klaret sig udmærket, skriver nyhedsmediet Finans. Læren af 2016 er, at man ikke skal overgøre politiske begivenheder, siger chefstrateg.
Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie | Foto: Valdemar Jürgensen
Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie | Foto: Valdemar Jürgensen

Selvom 2016 bød på flere politiske begivenheder, de færreste havde forventet, har aktiemarkederne på årsbasis udviklet sig fornuftigt. Det skriver nyhedsmediet Finans.

Verdensindekset MSCI er ifølge mediet på vej mod en stigning på omkring 6 pct. for hele året, og dermed har briternes nej til EU og amerikanernes ja til Donald Trump ikke formået at ryste aktiemarkederne, hvis man ser tilbage på 2016.

"Vi eksperter har lært, at man ikke skal overgøre politiske begivenheder. Markedet har rettet sig hurtigt op efter kraftige reaktioner ovenpå politiske valg, og det er en lektie, man tager med fra 2016," siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Carnegie, til Finans.

Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank, giver Henrik Drusebjerg ret og minder over for Finans om, at der er forskel på den økonomiske og politiske virkelighed. Verden går videre, selvom noget uventet sker, siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også