Troels Lund: "Det bliver let en diskussion om overvågning eller ej"

Regeringen lægger op til grundig forberedelse før den tager stilling til en eventuel lempelse af dansk særregel og indførsel af EU-direktiv, der gør betalingsoplysninger tilgængelige for andre.
Alle sten skal endes, før regeringen er klar med en klar mening om det kommende PSD2-direktiv for betalingsformidling, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. | Foto: Joachim Adrian/Polfoto
Alle sten skal endes, før regeringen er klar med en klar mening om det kommende PSD2-direktiv for betalingsformidling, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. | Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Skal den danske særregel bevares eller skal Danmark implementere et nyt EU-direktiv? Det er sagen i en nøddeskal for regeringen, efter EU har lempet reglerne for betalingstjenester med virkning fra 2018. Herfra bliver det muligt at bruge oplysninger om EU-borgeres betalinger kommercielt på en mere lempelig måde end i dag.

Det ventes at føre til en stribe nye tjenester i finanssektoren. Men en dansk særregel tilbage fra de analoge dage i 1984 betyder, at Danmark ikke i samme omfang kan indføre EU-direktivet, der hedder PSD2. Betalingstjenestens §85 forbyder nemlig banker og butikker at bruge kunders købshistorik til markedsføring og produktudvikling.

Derfor er det i dag en politisk afgørelse, om den danske særregel skal bevares, eller om Danmark skal køre med de øvrige 27 EU lande. Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skal det undersøges meget grundigt, før den beslutning tages.

"Vores implementeringsudvalg skal drøfte det her. Det skal ske i efteråret, og der deltager en lang række interesseorganisationer. Og så kommer vi også til at diskutere det i regeringens EU-udvalg. Jeg har ikke lagt mig fast på noget," siger ministeren til FinansWatch.

Mange forskellige meninger

Han kigger ud over et landskab med meget forskellige meninger, som skal håndteres.

Forbrugerrådet Tænk samt Forbrugerombudsmanden er bekymrede for det nye direktiv, mens finanssektoren gerne vil være med på de nye vilkår.

"S er bekymrede, DF mener, vi skal gøre noget, men jeg har ikke lagt mig fast på noget endnu, før udvalget er færdigt. Nu må vi se, hvad de anbefaler."

Men hvis jeg i stedet spørger dig, hvad du synes?

"Ja, det er det samme som jeg lige har sagt. Både som minister og ellers. Der mener jeg det samme. Skal man have noget ud af, at vi nedsætter udvalg, skal de også have mulighed for at drøfte tingene og vende tilbage til regeringen, og der er vi ikke endnu."

Men når du hører, at industrien er bekymret for, om de kan udrulle de samme tjenester som man kan andre steder, hvad siger du så?

"Jamen, det er lige præcis det, vi bliver nødt til at diskutere. Vi skal gøre hvad vi kan for, at danske virksomheder får de samme vilkår som i resten af EU. For ellers svækker vi vores konkurrenceevne. Men samtidig må vi se på, hvordan disse data bliver behandlet. Dette er et følsomt politisk område, hver gang vi diskuterer det. Så kommer vi ind i en diskussion, om det er overvågning eller ej. Vi har brug for en større faglig diskussion om det, så indtil det er på plads, melder jeg ikke ud."

Er du usikker på det her?

"Jeg er hverken usikker på dette som minister eller som person, men jeg syntes, vi får et bedre beslutningsgrundlag at diskutere dette ud fra."

Bliv klogere på PSD2-polemikken: Dansk særregel deler vandene  

Kommende EU-direktiv kan spare Danske Bank for klækkeligt millionbeløb  

Bliv klogere på kampen om betalingsmarkedet  

Loyalitet bliver afgørende for fremtidens bankkunder  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også