Hedgefond reducerer sin investering i ISS
Greenlight Capital, der er kendt for at spekulere i faldende aktiekurser, har reduceret sin investering i ISS.
Det oplyser den danske servicekoncern i en meddelelse, hvori det fremgår, at den amerikanske hedgefond nu har en indirekte beholdning på 4,99 pct. af aktierne.
Greenlight Capital er ledet af den berygtede investor David Einhorn, der blandt andet skabte sig et navn ved at kritisere Lehman Brothers få måneder før bankens krak i september 2008.
Hedgefonden trak desuden overskrifter i de amerikanske medier mandag, da det kom frem, at værdien af dens investeringer er faldet 5,3 pct. i løbet af august. Dermed har fonden ifølge Wall Street Journal mistet 1,4 mia. kr. i løbet af 2015.
Det er samtidig første gang siden 2008, at Greenlight Capital risikerer at komme ud af et år med tab, skriver New York Times.
Short selling på laveste niveau siden Lehman
Relaterede artikler
Hedgefonde shorter danske virksomheder for 3 mia. kr.
For abonnenter