Credit Agricole får kurslussing af investorerne

Trods et nydeligt kvartalsregnskab får den franske storbank Credit Agricole klø af investorerne, fordi en ventet kapitaludlodning er løbet ind i problemer.
AF RITZAU FINANS

Den franske storbank Credit Agricole har en særdeles sløj tirsdag på aktiemarkedet, selvom dets indtjening har overrasket positivt i andet kvartal.

Banken er ikke lykkes med at få en myndighedstilladelse til en omorganisering af banken, der skal frigive kapital til udlodning til aktionærerne, og det sender aktien ned.

Ifølge Reuters er Credit Agricole stadig i dialog med Den Europæiske Centralbank om en løsning, men det er ifølge den franske storbank ikke realistisk, at der kommer en forenkling af bankens struktur på kort sigt.

Den melding kan investorerne ikke lide. Bank-aktien dykker hele 10 pct. til 13 euro på børsen i Paris tirsdag. Det betyder samtidig, at aktien tager en af de nederste plader i det brede, fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, som består af 600 selskaber fordelt på 18 lande i Europa.

I selve regnskabstallene i andet kvartal var der derimod ikke de negative overraskelser, idet banken leverede en større end ventet fremgang i indtjeningen.

Overskuddet blev opgjort til 920 mio. euro i regnskabet, der blev offentliggjort tirsdag morgen, og det var en betydelig fremgang i forhold til de blot 77 mio. euro, som banken tjente i samme periode sidste år.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News estimeret en fremgang til 901 mio. euro. Fremgangen er drevet af stigende indtjening fra kapitalforvaltning og af de internationale privatkundeaktiviteter.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også