Tilsynet holder skarpt øje med boligpriserne
Ifølge Kristian Vie Madsen, konstitueret direktør i Finanstilsynet, har den store vækst på boligpriserne givet tilsynet anledning til at undersøge, om bankerne låner kunderne mere, end de har råd til.
Det skriver Bloomberg.
”Vi ser en stor vækst på boligpriserne i København og Aarhus, især for lejligheder, og på samme tid har du meget lave renter. Kunderne ender måske op med et stort gældsniveau, som de måske ikke har råd til at betale tilbage, hvis renten stiger,” siger Kristian Vie Madsen til Bloomberg.
Det Systemiske Risikoråd udtalte sidste måned, at de lave renter kan afspore boligmarkedet. Mens de afviste at anbefale, at bankerne er forpligtet til at opbygge mere kapital for at undgå tab, advarede rådet långiverne at udvise passende forsigtighed.
"Bankerne bør være forsigtige og overveje, om det er bedre, at kunderne ikke vælger afdragsfri lån og overvejer at tage fastforrentede lån," siger Kristian Vie Madsen til Bloomberg, og fortsætter:
"Hvis boligpriserne falder, og det vil kunne føre til tab for kunderne, så vil de fortsat have råd til deres bolig."
Relaterede artikler:
Nationalbankdirektør angriber afdragsfrihed
For abonnenter