Med ført fransk hånd har den græske Syriza-regering sent torsdag præsenteret et økonomisk reformforslag, der i store træk er kopieret fra kreditorlandenes seneste krav.

Dermed vil det blive svært for Tyskland at blokere for endnu en nødhjælpspakke til Grækenland. Kilder med kendskab til EU’s politiske proces vurderer umiddelbart, at eurolandene formentlig sent lørdag aften vil acceptere den græske plan, og aflyse det planlagte topmøde for regeringscheferne for alle 28 EU-lande, herunder Danmark.

Argumentet er, at topmødet for alle EU-regeringschefer kun er nødvendigt, hvis der skal tages stilling til, hvordan en græsk udtræden af euroen skal håndteres. Men hvis Grækenland får endnu en nødhjælpspakke, så er der ingen grund til at indkalde repræsentanter for de lande, der står uden for eurosamarbejdet.

Grækenland har fået hjælp fra Frankrig til at strikke reformforslaget sammen, og ikke overraskende har den franske præsident, Francois Hollande, derfor allerede været ude og omtale forslaget som “seriøst” og “troværdigt”. Tyskland og Finland, der er blandt de mest kritiske eurolande, har indtil nu været mere tilbageholdende, men ikke afvist forslaget.

Stadig en række forhindringer

Der er dog en række forhindringer, som Grækenland er nødt til at hoppe over, for at komme i mål. Fredag aften skal det græske parlament give et bindende tilsagn om at gennemføre de markante strukturændringer, som forslaget indebærer. Og der vil utvivlsomt komme fokus på, at det græske forslag grundlæggende er identisk med det, som 61 pct. af de græske vælgere sidste søndag afviste i en folkeafstemning.

Dernæst skal den tyske kansler, Angela Merkel, være sikker på at kunne få den tyske forbundsdag til at godkende forslaget. Her vil tyske medier formentlig især fokusere på, at der er tale om en helt ny aftale til næsten 55 mia. euro, eller 410 mia. kr., hvoraf en stor del af pengene endnu engang skal komme fra Tyskland.

I modsætning til de tidligere hjælpepakker er det også tvivlsomt, hvorvidt den internationale valutafond, IMF, kan være med i den nye lånepakke. Først og fremmest er der helt lukket for IMF’s kasse, så længe Grækenland stadig skylder valutafonden penge.

Men selv hvis eurolandene går med til at betale de forfaldne IMF-rater, så kan valutafonden kun låne Grækenland penge, hvis grækerne har udsigt til et overskud på betalingsbalancen. Og det vurderer valutafondens egne økonomer ikke er realistisk inden for en overskuelig periode.

Selv hvis eurolandene går med på den nye redningsplan, er det også i øjeblikket uklart, hvornår og hvordan de græske banker igen kan åbne dørene, og begrænsningen på kontanthævninger kan ophæves.

Trække penge ud i stor stil

Den Europæiske Centralbank, ECB, har allerede udlånt 90 mia. euro i nødlikviditet til den græske centralbank, der har sendt pengene videre til landets banker. Men der er formentlig en stor frygt hos ECB i Frankfurt for, at grækerne ved en genåbning af bankerne igen vil begynde at trække kontanter ud i stor stil. De græske banker har nemlig fortsat indlån på ca. 130 mia. euro, og efter grækerne har oplevet, hvordan det er ikke at have adgang til sine egne penge, kan der selv med en ny nødhjælpspakke komme stormløb mod bankerne.

Hertil kommer, at de græske banker skal stille sikkerhed for ECB-lånene, og det er noget uklart, om de har flere sikkerheder at komme med.

Indtil nu har EU’s fælles banktilsyn, SSM’en, også været påfaldende tavse om, hvorvidt de mener at de store græske banker stadig er solvente. Det på trods af, at de største banker siden sidste vinter har været under direkte SSM-tilsyn.

Endeligt stiller flere kilder sig stærkt kritiske over for, hvor længe en eventuelt ny redningsplan reelt vil holde. Hidtil har Grækenland mildest talt ikke været specielt gode til at overholde indgåede aftaler. Og i modsætning til Irland, Portugal og Cypern, der faktisk er kommet tilbage på vækstsporet efter deres redningspakker, så er det umiddelbart svært for FinansWatch’ kilder at se, hvad der skal til for at Grækenland igen kan få gang i økonomien, og hvornår det kan ske.

Derfor lyder vurderingen, at der ikke nødvendigvis går mange måneder, før det igen kan stå klart, at Grækenland ikke kan eller vil overholde de indgåede aftaler.

Så ganske vist tyder en del på, at Grækenland muligvis har afmonteret den tikkende bombe under landets euro-medlemsskab. Men som bekendt er en bombe aldrig sikker. Heller ikke når man tror den er blevet afmonteret.

Her er det græske udspil – læs selv

Græsk forslag indeholder reformer af pension og skat

Grækenland afleverer nyt reformforslag

Forsker: Glem Grækenland. Send pengene til Ukraine

Storbank: Grækenland er på vej ud af euroen, aftale eller ej

EU-chefen: Grækenland skal have indrømmelser på gælden

Græsk bankformand: Automater har penge nok til mandag

Græsk gældskrise kan betyde bankfusioner

Investorer holder vejret efter nye kinesiske tiltag

Græske banker holder lukket til på mandag

Tsipras hyldet og buhet af i EU-Parlament