Grækenland afleverer nyt reformforslag

Eurogruppens chef, Jeroen Dijsselbloem, har modtaget et nyt reformforslag fra Grækenland, siger hans talsmand til Reuters. Det sker inden fristen ved midnat.
AF RITZAU & BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

Grækenland ser nu ud til at bøje sig. I hvert fald rapporterer flere medier, at Grækenland, med premierminister Alexis Tsipras i spidsen, har afleveret et reformforslag med store besparelser.

Nærmere bestemt skulle det dreje sig om offentlige besparelser for 13 milliarder euro, svarende til knap 100 mia. kr., skriver blandt andet The Guardian. Til gengæld forventer grækerne, at en del af landets gæld vil blive nedskrevet, ligesom man også fremadrettet ønsker at være en del af eurozonen.

Grækenlands forslag til reformer og nedskæringer er en forudsætning for nye forhandlinger om et græsk låneprogram med de internationale kreditorer i EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Det regnes for at være Grækenlands sidste chance for at overbevise kreditorerne om at gå med på en ny låneaftale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også