Ny finansieringsportal til den maritime industri

En ny digital portal giver mindre virksomheder i den maritime industri adgang til den viden om bl.a. finansieringsordninger, standardkontrakter og garantitekster, som de store virksomheder har opbygget.
AF TOMAS KRISTIANSEN

Den maritime industri har samlet den viden om bl.a. finansieringsordninger, standardkontrakter og garantitekster, som især de store virksomheder har oparbejdet gennem tiden, i en ny digital portal.

Nu kan frem for de alt de små og mellemstore virksomheder trække på informationerne fra den nye portal "Finansieringsportal.dk", som er blevet præsenteret tirsdag.

Med støtte fra Den Danske Maritime Fond har Danske Maritime med assistance fra bl.a. tidligere finanschef hos MAN Diesel & Turbo Jørgen Larsen, opbygget portalen på et år.

"Nu kan også iværksættere samt små og mellemstore virksomheder få del i den enorme viden, som er oparbejdet i de helt store maritime virksomheder. Det er afgørende for den maritime industri, at alle har den bedste adgang til den nyeste viden, når de skal hente kontrakter hjem i konkurrence med leverandører fra hele verden, og der er virkelig mange muligheder for at få finansieret en handel og sikre sig selv, som vi nu lægger åbent frem til alle," lyder det i en kommentar fra adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ShippingWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også