FinansWatch

Lendino får kapitalindskud fra London

Tre investorer, der er baseret i London, har skudt penge ind i crowdfundingplatformen Lendino.

Foto: Colourbox

Crowdfundingplatformen Lendino, der formidler lån til små og mellemstore virksomheder, har sikret sig finansiering fra tre investorer fra London, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Asger Trier Bing, der er adm. direktør og partner i Lendino, fortæller til FinansWatch, at han ikke kan oplyse, hvor stort et kapitalindskud, der er tale om. Meningen er dog, at pengene skal bruges til at vokse.

"Beløbet skal bruges til at etablere casen i Danmark, så det kommer primært til at gå til en marketingindsats, men vi skal også bruge penge på vores ekspansion til resten af Norden," siger han.

Lendino vil gerne have en større platform, fordi det er en skalerbar virksomhed, hvor størrelsen betyder rigtig meget for, hvilke priser selskabet kan tilbyde både til dem, der gerne vil låne penge ud, og dem der vil låne penge.

"De nordiske markeder har mange ligheder, når det kommer til lånemarkederne, så der vil være en stor synergi i at se det som en samlet region. Og den tilladelse, vi har fra Finanstilsynet, gør, at vi kan operere i hele Europa," forklarer han.

De tre investorer, Stefan Glänzer, Robert Dighero og Mark Dighero, er dog ikke de eneste, Lendino har haft kontakt med. Selskabet arbejder i øjeblikket med både at skaffe investeringer til selve virksomheden og til låneplatformen. Ifølge Asger Trier Bing har Goldman Sachs og flere andre institutionelle investorer vist interesse for begge dele.

"Det tager nok et halvt år, før vi er der, hvor vi kan strukturere lån nok til, at det bliver interessant for institutionelle investorer. Men det er noget, vi arbejder rigtig meget på," siger han.

Forsiden lige nu

Uro i TDC-ejers bagland over udbyttesag

Det er dybt alvorligt, at australske Macquarie er involveret i udbytteskattesagen. Sådan lyder det fra et bestyrelsesmedlem i pensionskassen PKA, der købte TDC sammen med den australske investeringsbank i starten af året. Macquarie havde sandsynligvis været udelukket som samarbejdspartner i dag, siger han.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere