Finanstilsynet giver påtale til venturefond

En manglende registrering ved Finanstilsynet giver anledning til en påtale til Seed Capital Management, skriver tilsynet.

(Opdateret med kommentar fra Seed Capital kl. 15.20)

Det har resulteret i en påtale fra Finanstilsynet, at Seed Capital Management I/S har forvaltet alternative investeringsfonde uden at være registreret ved tilsynet.

Medie: Seed Capital satser millioner på Bitcoin 

"Virksomheder, der forvalter alternative investeringsfonde skal have tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde eller være registreret hos Finanstilsynet," skriver tilsynet i en meddelelse.

Loven om forvaltere af alternative investeringsfonde trådte ifølge tilsynet i kraft den 22. juli 2013 med en overgangsperiode et år frem.

"Finanstilsynet har konstateret, at der er foretaget yderligere investeringer i begge de fonde, som SEED Capital Management I/S forvalter, efter den 22. juli 2013, hvorfor SEED Capital Management I/S ikke kan være omfattet af undtagelsen i loven," skriver tilsynet i en meddelelse.

ATP og Danske brænder fingrene på venturefond 

Derfor burde Seed Capital Management senest 22. juli have registreret sig som forvalter af alternative investeringsfonde, vurderer Finanstilsynet.

"SEED Capital Management I/S har erkendt, at fondene har foretaget investeringer efter den 22. juli 2013, og har den 28. oktober ansøgt om registrering som forvalter af alternative investeringsfonde, hvorfor forholdet således er afhjulpet," skriver tilsynet.

Ifølge Seed Capital selv er påtalen mere eller mindre en formalitet.

“Det er rigtigt, at vi har fået en påtale fra finanstilsynet, men der er dog tale om en formalitet. Vi har i forbindelse med en forestående fond 3 søgt om et såkaldt EUVECA pas. Vores eksterne advokat, der hjælper os i den forbindelse meddelte, at det ikke også var nødvendigt, at ansøge om en registrering, hvilket han senere har måttet beklage, da dette var en fejl. Alt er bragt i orden og SEED Capital har de nødvendige beføjelser til at fortsætte sit virke,” skriver advokat og Partner i SEED Capital Anne Cathrine Wilhjelm, i en mail til FinansWatch. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også