Overvismand: Negativ rente er ikke ubelejlig

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, formand for Det Økonomiske Råd, mener, at den negative rente er positiv for dansk økonomi.
Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten
Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten

Det store opkøb af danske værdipapirer fortsætter. Investorerne håber på, at den 30 år gamle fastkurspolitik overfor europæisk valuta, vi har i Danmark, forsvinder, så kronen bliver mere værd, og de vil kunne tjene penge på det.

Nationalbanken har så valgt at sænke renten, for at skræmme investorerne væk, da nationalbanken har svært ved at forsvare fastkurspolitikken. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som er formand for Det Økonomiske Råd, ser det dog ikke som negativt, at renten er blevet negativ.

"I den nuværende situation med en sløv økonomi er en lav rente ikke ubelejlig. En meget lav eller negativ rente betyder jo kort fortalt, at man kan sparke gang i en sløv økonomi, fordi investorerne hellere vil sætte pengene ud og arbejde end bare at lade dem samle støv i banken," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til politiken.dk.

Han vurderer, at eurozonen virker usikker og derfor er det danske marked "en sikker havn".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også