Børsnotering af låneplatform forgylder investorer

De tidlige investeringer i låneplatformen Lending Club vil kaste mange millioner af sig, når selskabet bliver børsnoteret i næste uge.
Foto: KRABBE LARS
Foto: KRABBE LARS

Når den såkaldte peer-to-peer låneplatform Lending Club bliver børsnoteret i næste, kan tidlige investorer i platformen se frem til kæmpegevinster. Det skriver Financial Times.

Lending Club, der er den største p2p låner i verden har ifølge Financial Times formidlet lån for mere 6,2 mia. dollars., bliver i næste uge børsnoteret på the New York Stock Exchange. Her er målet at rejse mindst 650 mio. dollars. Aktierne vil have pris på 10-12 dollars stykket, hvilket vil give selskabet en værdi på omkring 4 mia. dollars.

Dermed kan flere tidlige investorer se frem til at hente en pæn gevinst på deres investeringer. F.eks. vil Lawrence Summers, der er tidligere amerikansk finansminister, stå til få 11 mio. dollars ud af børsnoteringen. Endnu bedre ser det ud for den tidligere Morgan Stanley chef og nuværende director i Lending Club John Mack, hvis del af Lending Club vil være omkring 27 mio. dollars værd.  

Ifølge avisen kan Jeffrey Crowe, der er Lending Club director, med et ejerskab på 14 pct. af selskabet se frem til, at værdien af ejerskabet vil være 560 mio. dollars. Rebecca Lynns, der også er director i Lending Club, ejerandel vil få en værdi på 316 mio. dollars, mens stifteren af Lending Club Renaud Laplanche kan se sin ejerandel blive 164 mio. dollars værd.

Ingen af Lending Clubs direktører vil dog sælge deres ejerandel i forbindelse med børsnoteringen, skriver avisen.

 Facebook forhandler med crowdfunding-selskaber

 Her er virksomhederne, som skal kunne låne uden om banken

 Crowdlending vil skabe nye arbejdspladser

 Crowdfunder: Kickstarter-konkurrence kan øge min forretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også