Forbund og ansatte glade for fusion

Både Finansforbundet og de ansatte i Jyske Bank og BRF's tillidsrepræsentanter er glade for fusionen. Dog håber man på, at de annoncerede besparelser ikke vil ramme medarbejderne.

Det er et fornuftigt match mellem Jyske Bank og BRF Kredit, mener de bankansattes forbund Finansforbundet. Det skriver forbundet i en meddelelse.

"Umiddelbart virker det som to virksomheder, der passer godt til hinanden, og som derfor også udgør et match, der kan give forretningsmæssig mening. Vi ser det som en grundlæggende fornuftig sammenlægning – og vi hæfter os også ved, at der ikke er meldt medarbejderreduktioner og besparelsesplaner ud i forbindelse med overtagelsen. Selvfølgelig vil man kigge efter synergieffekter, men fokus lader til at være på at udvikle forretningen, og det er positivt’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet i meddelelsen.

Jyske Bank har meldt ud, at der skal spares 300 mio. kr. om året på synergier mellem de to virksomheder, men fyringer er ikke decideret nævnt i det udsendte materiale. Det er dog meget usandsynligt, at der ikke vil rulle hoveder.

"Der er betydelige omkostningssynergier med lav integrationsrisiko fra optimering af IT, forretningsprocesser, overlappende funktioner og kapital," skriver Jyske Bank i sin fusionsmeddelelse og direktør i Jyske Bank Anders Dam er heller ikke afvisende over for fyringer.

Dam: For tidligt at sætte antal hoveder på synergierne 

I meddelelsen fra Finansforbundet, bakker de ansattes tillidsrepræsentanter fra begge virksomheder dog også umiddelbart op om planerne.

"Sammenlægningen af de to virksomheder virker grundlæggende som et fornuftigt match, og vi ser frem til et godt samarbejde med BRF i fremtiden. Jyske Bank og BRF passer på mange områder godt til hinanden, og vi følger naturligvis den videre proces tæt," skriver Haggai Kunish,formand for Jyske Bank Kreds.

Samme toner lyder fra BRFs ansatte:

"Planerne lyder positive i vores ører, fordi det bl.a. giver os en distributionskanal, som BRF hidtil ikke har haft. Derfor tror vi også på et vækstscenarie for BRF som følge af sammenlægningen, og det vil selvfølgelig også være til gavn for medarbejderne," siger Laila Busted, formand for den faglige personaleforening i BRF Kredit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også