Syv banker står til nye anklager om valuta-manipulation


Syv globale banker, inkluderende britiske Barclays og schweiziske UBS, står nu til nye anklager for angiveligt at have manipuleret med
valutamarkederne, i et gruppesøgsmål, der sætter spotlight på usædvanlige prishop på euro, sterling og andre store valutaer. Det skriver Financial Times.
AF RITZAU FINANS

Det er den amerikanske by Philadelphias Board of Pensions and Retirement (BPR), der går efter at få de syv internationale banker dømt i sagen om valutamanipulation.

Selvom der verserer omkring et dusin lignende retssager i USA, skiller sagen ført af BPR sig ud alene i kraft af sin størrelse, samt ved brugen af teknisk raffinerede valutaanalyser til at forsøge at bevise manipulationen. Analytikere anslår, at retssagen har potentiale til at koste bankerne op til 10 mia. dollar.

Efter at have gennemgået seks års data for valutakurserne og renset tallene for markedsrykkende begivenheder og cyklisk volatilitet, mener sagsøgerne blandt andet at have fundet gennemsnitlige manipulationer med euro/dollar kursen på mellem 0,12 og 0,16 pct.

"Disse mønstre i valutakurserne, hvor der er en pludselig stigning fulgt af et tilbagefald, er konsistent med pris-adfærd i andre markeder, hvor der har været manipulation," står der i dokumenter indgivet til retten i Manhattan, hvor sagen føres, ifølge Financial Times.

De anklagede banker har endnu ikke indgivet deres svar på anklagerne til retten.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også