Ordfører: Vil sikre os der er rimelighed i irsk salg

Der er behov for at få belyst Finansiel Stabilitets salg af kundelån til en irsk fond. Særligt over for de kunder, der er berørt, mener Venstre, der kalder erhvervs- og vækstministeren i samråd.
Af Christian Carlsen

Hvordan var udbudsmaterialet, da statens bankoprydder Finansiel Stabilitet solgte kundelån for over en halv milliard til den irske investeringsfond LMN Finance Ltd,? Hvor mange blev det udbudt til? Var udbudsmaterialet ens for alle? Og opererer fonden på en måde, som gør, at det er rimeligt, at den danske stat samarbejde med dem?

Det er nogle af spørgsmål, som tre Venstre-politikere vil stille erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ved et åbent samråd i Folketinget den 6. februar.

Det fortæller venstres ordfører, Kim Andersen, som sammen med partifællerne Hans Christian Schmidt og Preben Bang Henriksen står bag indkaldelsen til samrådet.

”Der er kommet oplysninger frem, som giver anledning til at stille ministeren tættere spørgsmål,” siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, til FinansWatch.

De tre venstre-folk mener, at det er vigtigt at få belyst, hvordan salget er foregået og tidshorisonten for salget.

”Det skal ministeren have lejlighed til at forklare, for vi vil gerne sikre os, at det er blevet gjort på en rimelig måde. Også over for de mennesker, der er afhængig af et fremtidigt renteniveau,” siger Kim Andersen.

Forhastet salg

Sagen udspringer af en artikel fra Økonomisk Ugebrev om, at Finansiel Stabilitet har solgt danske kundelån for 631 mio. kr. til den dublin-baserede investeringsfond LMN Finance Ltd. Ifølge ugebrevet er der tale om 500-600 lån med en rente på omkring 7 pct.

Ugebrevet skriver desuden, at Finansiel Stabilitet hastede salget igennem, hvilket betød. at danske pensionskasser og andre institutioner ikke kunne nå at være med som bydere, og lånene blev afregnet til kurs 36 eller godt en tredjedel af lånenes pålydende værdi.

Går glip af skatteindtægter

Salget betyder ifølge en række eksperter, at myndighederne vil gå glip af beskatning af renter og kursgevinster for et stort tocifret millionbeløb hvert eneste år.

”Med denne løsning er det helt sikkert, at det danske samfund ikke får nogen skatteindtægter hverken af renter eller kursgevinster, og derudover er konstruktionen indrettet, så det ligner en skattelyplacering,” siger statsautoriseret revisor Inge Nilsson fra Skatteinform til Økonomisk Ugebrev.

Derudover overlader Finansiel Stabilitet kunderne til fonde, der allerede få måneder efter transaktionen er begyndt at stramme tommelskruerne over for dem, skriver Økonomisk Ugebrev.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også