Rangvid: Upsidemodel stærkt overvurderet

Den meget omdiskuterede upsidemodel ved bankpakkerne kunne have givet staten en stor gevinst - men gæt på op til 24 mia. kr. rammer alt for højt, siger professoren.

Den danske stats fravalg af en upsidemodel ved bankpakkerne har kostet danskerne muligheden for en stor gevinst ved bankpakkerne.

Men gæt på op til 24 mia. kr. er alt, alt for høje.

Sådan lyder konklusionen på et regnestykke foretaget af det såkaldte Rangvid-udvalg, der i dag præsenterer sin rapport om finanskrisens årsager.

Diskussionen om hvad upside-modellen kunne have betydet dukkede op igen i 2012 som følge af en række dokumentarprogrammer om krisen.

Danmarkshistoriens største tyveri

Her blev det blandt andet vurderet, at modellen kunne have givet staten en gevinst på op til 24 mia. kr.

I dokumentaren beskriver Henrik Sass Larsen, der senere er udnævnt til erhvervs- og vækstminister, aftalen som 'Danmarkshistoriens største tyveri'.

Men de nok så omtalte 24 mia. kr. holder slet ikke, lyder det i dag fra Jesper Rangvid på et pressemøde om kriserapporten.

"Vi har regnet på det, og vi har regnet rigtigt," fortæller rapportens hovedforfatter, professer ved CBS Jesper Rangvid og fortsætter:

"Havde 2/3 af institutterne taget en upsidemodel, havde det været 8 mia. kr. mere værd. Det har aldrig været 24 mia. kr.," siger Jesper Rangvid.

Ophavsmanden til tallet på 24 mia. kr. er tidligere vismand Christen Sørensen, der også har skrevet en bog om finanskrisen. Han har siden understreget kraftigt, at dokumentaren undlod en en række af hans forbehold.

 

Ingen taler om "danmarkshistoriens største tyveri" 

Bankpakke-strid: Regeringen ignorerede soleklart råd 

Lene E: Bankerne ville ikke acceptere upside-model

Staten gik glip af bankmilliarder 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også