Professor gør oprør i kriserapport

Ét af Rangvid-udvalgets medlemmer retter en hårdere kritik mod minister, nationalbank og tilsyn for krisen end de andre medlemmer er villige til.

Op til krisen kunne både den daværende økonomi- og erhvervsminister, Nationalbanken og Finanstilsynet have gjort endnu mere for at forhindre krisen, end det såkaldte Rangvid-udvalg om krisens årsager er villige til at kritisere dem for.

Sådan lyder det i en opsigtsvækkende mindretalsudtalelse fra professor Finn Østrup fra CBS, der er blandt rapportens forfattere - men altså ikke er helt enig med sine medskribenter om, hvor kritisk man bør være:

"Finn Østrup konstaterer, at tilsynsvirksomheden og reglerne for kreditinstitutter forud for krisen har været genstand for diskussion i udvalget. Det er under denne diskussion blevet oplyst, at Finanstilsynet forud for krisen fandt det vanskeligt at gribe ind over for kreditinstitutter på grundlag af den eksisterende lovgivning. Heroverfor må det fremhæves, at lovgivningen før krisen indeholdt flere bestemmelser, som gav Finanstilsynet mulighed for at gribe ind, herunder en forhøjelse af solvenskrav samt påbud om redegørelse for et kreditinstituts økonomiske stilling. Disse regler er omtalt i kapitel 7. Det kan herudover konstateres, at det ansvarlige ministerium (Økonomiog Erhvervsministeriet) kunne have taget initiativer til at ændre lovgivningen for at dæmpe udlånsvæksten," lyder det i rapporten, hvor Østrup også kommer med en række konkrete forslag til tiltag, man kunne have taget.

De håndtag, professoren mener man kunne have drejet på, blev dog altså aldrig brugt - og det er kritisabelt, mener Østrup altså:

"På den baggrund er spørgsmålet, om Finanstilsynets ledelse eller eventuelt Nationalbankens ledelse burde have gjort økonomi- og erhvervsministeren opmærksom på de risici, der kunne opstå i forbindelse med den store udlånsvækst. Endvidere kunne Finanstilsynet have stillet krav om øgede beføjelser, hvis tilsynet mente, at der var utilstrækkelig hjemmel til at gribe ind over for kreditinstitutter. Det er under udvalgsarbejdet blevet oplyst, at Finanstilsynet ikke har foretaget sådanne henvendelser til ministeriet. Ministeriet kunne også på egen hånd have taget initiativer, som begrænsede udlånsvæksten. Det kan i denne forbindelse konstateres, at udlånsvæksten i pengeinstitutterne allerede fra februar 2006 var genstand for omtale i medierne," lyder det videre i mindretalsudtalelsen, der får følgende kommentar fra rapportens andre forfattere:

"Den resterende del af udvalget bemærker, at de af Finn Østrup nævnte forhold er behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten."

 

Mere:

Rapport: Straarups ekspansion gjorde Danske sårbar

Rapport: Bankpakke V var kun til FIH

Rangvid: Danske Bank var meget sårbar

Nye finanskriser vil opstå - udvalg eller ej

Rangvid-rapport kræver storvask i banksektoren

Her er Rangvid-udvalgets 18 anbefalinger  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også