Carsten Koch angriber interessekonflikt i investeringsforeninger

Bestyrelserne i de store investeringsforeninger løfter ikke deres opgave tilstrækkeligt, mener tidligere direktør i Danske Invest Carsten Koch.
Carsten Koch | Foto: NIELSEN ESBEN
Carsten Koch | Foto: NIELSEN ESBEN

Den tidligere socialdemokratiske skatteminister og direktør i Danske Invest Carsten Koch rejser i dagbladet Børsen en opsigtsvækkende kritik af danske investeringsforeninger.

Han mener ikke, at bestyrelserne kan løfte den opgave, de er pålagt: At sikre kunderne de bedst mulige vilkår over for banken.

"Det er på mange måder sympatisk at have en selvstændig bestyrelse, der skal være modvægt over for banken. Men det virker bare ikke altid," siger Carsten Koch til Børsen.

Anerkender konflikt

Han mener ikke, at bestyrelserne overtræder loven. Men han vurderer, at det er fuldstændig usandsynligt, at en stor investeringsforening vil forlade den bank, den deler navn med, og derfor stiller man sig ringere i forhandlingerne.

Som muligt løsningsforslag overvejer han, om man kunne tvinge investeringsforeningerne til at sende deres aftaler i udbud, så det ikke altid var den samme bank, der landede de lukrative aftaler. Han er selv i dag bestyrelsesmedlem i Maj Invest, som ikke har en fast bank tilknyttet.

I Investeringsforeningsrådet, som Carsten Koch tidligere har været formand for, afviser man kritikken.

"Ja, der er en interessekonflikt. Men lovgiverne har sat en række værn op i form af politikker med mere, som man skal leve op til. Og det er investeringsforeningsbestyrelserne meget optagede af. Når det er sagt, så er hovedfokus i samarbejdet mellem investeringsforeningerne og bankerne at skabe mest mulig værdi for investorerne," siger direktør Jens Jørgen Holm Møller til Børsen.

Avis: Politikere vil rydde op i investeringsforeningers gebyrjungle 

Tilsyn forbereder undersøgelse af investforeninger 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også