FinansWatch

Fakta: Det indeholder den nye kapitalaftale

EU er på plads med de brede træk i en ny aftale, der blandt andet sætter nye kapitalstandarder for bankerne, men som også indeholder en række andre tiltag. Se hovedtrækkene her.

- Implementering af Basel III anbefalingerne på en række centrale område i finansielle institutter 

- Markant højere minimumskapitalkrav for alle finansielle institutter samt krav om, at kapitalen skal være af høj kvalitet, som bedre kan absorbere tab.

- Nye kapitalbufferkrav, der ligeledes skal gøre finansielle institutter mere modstandsdygtige overfor tab, samt være modcykliske i forhold til konjunktursvingninger.

- Krav om at identificere systemisk vigtige finansielle institutioner (SIFIer) samt mulighed for at pålægge disse et permanent højere kapitalkrav, for at sikre at sådanne store institutter er ekstra modstandsdygtige, da en krise-håndtering af disse kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser.

- Fortsat mulighed for, at de nationale tilsynsmyndigheder kan stille individuelle strengere kapitalkrav til deres banker, hvis det vurderes nødvendigt i forhold til det pågældende finansielle instituts risici. Sådanne kapitalkrav kan pålægges enkelte institutter såvel som en gruppe af institutter.

- Mulighed for at pålægge finansielle institutter i Danmark en række strengere krav, hvis disse institutter er forbundet med såkaldte makroprudentielle eller systemisk risici, som udgør en fare for den finansielle stabilitet i Danmark. Fastsættelsen af sådanne krav skal ske i samarbejde med både Kommissionen, Rådet, ESRB og EBA.

- Strengere likviditetskrav, der sikrer en tilstrækkelig likviditet af høj kvalitet. Der indføres i 2015 et nyt likviditetskrav (LCR), som indebærer, at institutter skal have en tilstrækkelig likviditet til at dække instituttets betalingsbehov over en stresset periode på 30-dage. Likvide aktiver defineres på baggrund af objektive kriterier. Der er fundet en tilfredsstillende løsning i forhold til behandlingen af dansk realkredit i de nye likviditetsregler.

Der har været en risiko for, at danske realkreditobligationer, som viste sig at være meget likvide selv under krisen, ikke i tilstrækkeligt omfang ville kunne indgå i bankernes likviditetsreserve, hvilket kunne få betydning for hele realkreditmarkedet. De endelige regler lægger imidlertid op til, at beslutning om hvilke aktiver der kan indgå i likviditetsreserverne træffes på et objektivt grundlag ud fra aktivernes faktiske likviditetsegenskaber, hvilket er positivt i lyset af danske realkreditobligationers høje likviditet.

Krav om såkaldt stabil finansiering (NSFR) på længere sigt, således at institutters udlån mv. med en løbetid over 1 år finansieres af stabil, langsigtet funding. Der er fundet en tilfredsstillende løsning i forhold til behandlingen af dansk realkredit, idet kravet om stabil finansiering først vil blive indført ved en ny politisk beslutning i 2017. Der skal i den forbindelse tages hensyn til forskellige forretningsmodeller, herunder dansk realkredit. Dette sikrer, at der kan tages hensyn til rentetilpasningslånene i de endelige regler. 

- Tilsynskontrol med gearing, dvs. kreditinstitutternes mængde af kapital i forhold til deres udlån. Gearingsmålet skal desuden offentliggøres fra 2015 af kreditinstitutterne så offentligheden har mulighed for at orientere sig om kreditinstituttets gearing. I 2017 besluttes om der skal indføres et bindende ”loft” for gearing fra 2018. - Styrkede krav til god selskabsledelse, herunder for at sikre kvalificerede bestyrelser der besidder de rigtige kompetencer. Der er bl.a. begrænsninger på, hvor mange bestyrelsesposter en person kan varetage i forskellige institutter samtidig.

- Krav til bestyrelsen i finansielle institutter om at fastsætte et mål for repræsentationen af kvinder i virksomhedens direktion og bestyrelse. Virksomhederne skal årligt vurdere, om de opfylder deres mål og ved en eventuel afvigelse offentliggøre en begrundelse. - Harmoniserede og styrkede sanktioner ved overtrædelser, herunder et væsentligt højere niveau for økonomiske sanktioner, end der hidtil har været i Danmark.

- Krav om at der oprettes en ”whistle blower”-ordning, således at ansatte i den finansielle sektor anonymt kan anmelde overtrædelser i virksomheden til tilsynsmyndighederne.

- Strengere krav til kreditinstitutterne aflønningspolitik, således at der sættes et loft for den variable løn ift. den faste løn på 1:1 for ledelsen og andre såkaldt væsentligste risikotagere i kreditinstitutterne. Loftet kan ved godkendelse på generalforsamlingen hæves til 1:2. Medlemslandene vil fortsat kunne fastsætte strammere krav på dette område. 

- Generelt strengere rapporteringskrav i forhold til tilsynsmyndighederne, så-ledes at tilsynsmyndighederne kan følge de finansielle institutter endnu tættere.

- Indførelse af et såkaldt land-for-land rapporteringskrav, der indebærer at alle institutter skal offentliggøre land-for-land oplysninger vedr. antallet af ansatte og omsætning. Land-for-land oplysninger om skat, overskud og evt. offentlige subsidier skal alene afgives til Kommissionen og kun for de systemiske institutter. Kommissionen vil på baggrund af disse indberetninger inden 1. januar 2015 skulle tage stilling til, om disse oplysninger fremadrettet også vil skulle offentliggøres, og om det skal være tilfældet for alle institutter.  

 

Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs