Banknordik: Derfor betaler vi mindre for Amager

Banknordik-direktør Janus Petersen fortæller, at man har indgået forlig om en lavere pris på Amagerbanken for at undgå en retssag efter lange forhandlinger med Finansiel Stabilitet.

Siden købet af Amagerbanken i 2011 har Banknordik forhandlet videre med Finansiel Stabilitet om den endelige pris på banken. Det mundede i går ud i et forlig om et nedslag i prisen på 30 mio. kr. Det sender prisen for Amagerbanken ned fra 235 mio. kr. til 205 mio. kr. - en efterregulering på knap 13 pct. af prisen.

Forliget blev indgået for at undgå en retssag forklarer adm. direktør i banken Janus Petersen, der ikke ønsker at uddybe hvor uenige, de to parter var.

"Det drejer sig om nogle af posterne i aktivopgørelsen, som vi har været uenige om, og som vi så har valgt at forlige. Dermed får vi 30 mio. kr. til endelig afvikling af den uenighed, vi havde, for at slå en streg over sagen. Det har noget at gøre med, om vi skulle have nogle stiftelsesprovisioner på nogle lån, vi har købt, og så har der også været forskellige synspunkter på, om vi skulle have kollektive hensættelser med eller ej. Der har været forhandlinger og forskellige synspunkter, og for at undgå en retssag har vi så valgt at indgå forlig," siger Janus Petersen til FinansWatch.

Hvor længe har forhandlingerne stået på?

"Siden købet sidste år."

Den ændrede købssum vil ikke påvirke bankens resultat, men derimod solvensen, forklarer direktøren.

"Vi vælger så at bogføre det som en regulering af goodwill, altså at vi har betalt mindre for banken end oprindeligt. Det styrker så solvensen let, fordi goodwill trækkes fra i basiskapitalen," siger Janus Petersen.

 

Mere:

Banknordik betaler mindre for Amagerbanken

Amagerbanken solgt til Banknordik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også