Sparbank-ejendomme koster Spar Nord 177 millioner

Fonden bag Sparbank sælger sine ejendomme - vurderet til 234 mio. kr. ved årsskiftet - for 177 mio. kr. til Spar Nord.

Spar Nord står til en så stor papirgevinst på det køb af Sparbank-filialernes ejendomme fra bankens storaktionær, Spar Vest Fonden, at storebror i fusionen mere end genvinder den gevinst, man giver aktionæren i bonus ved fusionen.

Det fremgår af fusionspapirerne mellem de to banker, og af Spar Vest Fondens årsregnskab. Fondens formand vurderede tidligere på efteråret overfor FinansWatch, at fonden stod til et tab på ca. 50 mio. kr.  i forhold til ejendommenes vurderingsværdi.

Beløbet ender dog en anelse højere, viser fusionspapirerne. Spar Nord betaler således 177 mio. kr. for ejendommene, der ved udgangen af 2011 var vurderet til 234 mio. kr.

Det giver en papirgevinst på 57 mio. kr. til Spar Nord. Banken giver til gengæld en overpris for Sparbank-aktierne, der ved fusionsplanens offentliggørelse svarede til en gevinst på 30 pct. - eller ca. 45 mio. kr. for fonden, der dermed kommer ud af den samlede handel med et mindre tab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også