Finanstilsynet gjorde i sidste uge noget, det aldrig har gjort før. Helgenæs Sparekasse fik et påbud om at ophøre med udlån til et bestemt kundesegment, selv om der intet ulovligt er i det. Tilsynet skønnede, at sparekassen om to til tre år ville komme i konflikt med solvensreglerne, hvis den fortsatte.

Mere om den sag her: Tilsynet: Påbud med principielt skær

Påbuddet markerer et paradigmeskift i Finanstilsynet, der går fra at være klassisk Finanstilsynet til nu at være langt mere proaktive. Det har sine fordele og ulemper, siger Michael Camphausen, advokat i LETT og projektforsker, PhD i bankjura ved Københavns Universitet i dag i Berlingske Business.

Banker risikerer nemlig nu at stå i en situation, hvor alle landets love og retningslinjer overholdes, men hvor man stadig kan blive pålagt påbud om at ændre forretningen.

Klogere end banken

"Endda også førend der er aktuelle problemer i banken, så længe tilsynet blot skønner, at der f. eks. to-tre år ude i fremtiden vil kunne opstå problemer for den pågældende bank med den nuværende forretningsmodel. Men lovgiver og tilsynet har altså valgt at se det sådan, at det ikke nytter noget først at komme med påbud, når problemerne er aktuelle, for så er det reelt for sent at gribe ind. Man ønsker med andre ord ikke at kæmpe den forrige krig, når det gælder bankernes måde at drive forretningen på," siger Michael Camphausen til Berlingske Business.

Tilsynet stopper for farlige udlån i sparekasse 

Bankernes interesseorganisation Finansrådet protesterer tilsyneladende ikke over påbuddet til Helgenæs Sparekasse. Vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen konstaterer, at beføjelserne flugter kommende regler fra EU. Han kalder det "på plads" med tidlig indgriben, hvis et institut har kurs mod kapitalafgrunden.

Michael Camphausen ser dog principielle problemstillinger ved, at tilsynet lukker for særlige - ellers lovlige - forretningsområder.

Camphausen: Principiel tilsynsafgørelse 

"Hvis tilsynet påbyder en bank at ophøre med en bestemt aktivitet, så må det jo alt andet lige forudsætte, at tilsynet føler sig sikker på - og banken tilsvarende føler sig tilstrækkelig tryg ved - at tilsynet ikke kun matcher bankledelsens viden på det pågældende område, men faktisk har en større viden og erfaring. Tilsynet skal så at sige være klogere end banken for at kunne berettige et sådant indgreb," siger Michael Camphausen til Berlingske Business.

Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard mener dog ikke, han er klogere end bankerne.

Intet stort skift

"Nej. Men vi har andre briller på, fordi vi har andre tilskyndelser. Vi er ikke drevet af at skulle skabe indtjening, og vi kan tillade os at lægge større vægt på de risici, der er. Vi har lige været igennem et forløb, som illustrerer, at ledelserne i nogle banker i hvert fald ikke var i stand til at styre den risiko, de tog ind i bøgerne, og derfor forpligter vi os også til at bruge den indgrebsmulighed, som vi har fået," siger Ulrik Nødgaard til avisen.

Han siger videre, at selv de største banker kan blive mødt af proaktive påbud, men at han selvfølgelig håber, at virksomhederne generelt forstår, hvor Finanstilsynet gerne vil hen og selv retter ind, før påbuddene kommer op af skuffen.

"Jeg ser intet stort systemskifte, men vi har nu en hammer, vi kan trække frem, hvis der er behov for det. Det typiske institut, som driver almindelig bankvirksomhed og i et almindeligt tempo, regner vi jo ikke med at skulle løbe efter med hammeren," siger tilsynsdirektøren.

Finanstilsynet er samtidig er underklage for, at Tilsynsdiamantens bestemmelse om udlånsvækst skræmmer bankerne fra at låne ud til det klemte erhvervsliv. Ulrik Nødgaard anfører dog, at banker kan vokse udlånet med 20 pct. om året - mens de flestes udlån i dag ligger ret fladt.

Tilsynet: Påbud med principielt skær 

Sparekassedirektør: Vi retter os loyalt efter tilsynet 

Tilsynet stopper for farlige udlån i sparekasse