De store internationale kreditvurderingsbureauer har for stor magt - og de misbruger den, mener EU, der nu er på vej med en omfattende regulering.

EU har længe arbejdet på at finde en måde at fratage kreditvurderings-bureauerne deres magt og sikre mere fair og upolitiske kredit-vurderinger. Efter at ni eurolande, herunder Frankrig, der indtil da havde den højeste rating (karakteren AAA), har det kun været et spørgsmål om tid, før EU slog igen.

Og det sker nu. EUs hævn består i et strramt regelsæt, som det danske formandskab i EU har fået opbakning til fra samtlige EU-lande. Forslaget skal nu igennem Europa-Parlamentet.

De tre store skal stækkes

De nye regler vil mindske afhængigheden af de tre store og altdominerende kreditvurderingsbureauer, Moody's, Fitch og Standard & Poor's (S&P). Reglerne vil også mindske risikoen for interessekonflikter omkring kreditvurderingen; samt indføre konkurrence på markedet for kreditvurderinger, så nye rating-selskaber kan komme til.

Ifølge reglerne bliver det forbudt for de store institutionelle investorer, bl.a. forsikringsselskaber, at basere deres opkøb af værdipapirer udelukkende på kreditvurderingsinstitutternes kreditvurdering.

Kritikken er taget til

Igennem 2011 er kritikken vokset af kreditvurderingsbureauerne både i EU og i andre lande, bl.a. USA, hvor præsident Obama sidste år offentligt rasede imod nedgradering af USAs kreditværdighed. EU og Den Europæiske Centralbank har ved adskillige lejligheder skarpt kritiseret kreditvurderingerne fra de tre store kreditvurderingsbureauer.

Kreditvurderingsinstitutternes store magt skyldes, at hovedparten af de internationale investorer udelukkende køber værdipapirer efter deres kredit-karakter. Lavere karakter betyder derfor automatisk lavere kurser, således at den vurderede virksomhed må betale højere renter for at låne eller opleve lavere kurser for sine aktier ved nyudstedelser.

Gjorde krisen værre

Hovedindholdet i kritikken har været, at Moody's, Fitch og S&P ofte var både politiske og fejlagtige i deres karaktergivning - og at kreditvurderingsbureauerne dermed gjorde finanskrisen værre - og forværrede gældskrisen i Sydeuropa.

Dette blev tydeligt illustreret i november 2011, da S&P ved en fejl kom til at meddele, at det havde nedjusteret kreditvurderingen af Frankrig og frataget landets dets AAA-topkarakter.

Meddelelsen nåede at skabe betydelig panik på finansmarkederne, inden den blev trukket tilbage. Men selv efter tilbagetrækningen led Frankrigs kreditværdighed under episoden, idet mange tænkte, at der "nok måtte være noget om det alligevel".

Junk-obligationer fik blå stempel

De samme tre kreditvurderingsinstitutter, som nu beskyldes for at gøre finanskrisen værre med urimeligt lave kreditvurderinger, spillede også en hovedrolle ved optakten til finanskrisen:

De store kreditvurderingsbureauer udstedte lige frem til, at finanskrisen brød ud, gode kreditvurderinger med lav risikovurdering til håbløse boliglån i USA, de såkaldte sub-prime obligationer. Disse sub-prime obligationer viste sig hurtigt at være værdiløse, da det kunstigt oppustede boligmarkedet brød sammen i USA.

Disse værdiløse obligationer, der med kreditvurderingsinstitutternes blå stempel var blevet handlet flittigt på de internationale finansmarkeder, var en af hovedårsagerne til finanskrisen.

Ansvarsfri

Men retssager i USA har vist, at kreditvurderingsinstitutterne trods deres uholdbare kreditvurderinger ikke kan gøres ansvarlige for tabene.

Det vil det nye regelsæt i EU lave om på. De nye EU-regler indfører et civilretligt ansvar, så både investorer og udstedere af værdipapirer kan gøre ansvar gældende over for et kreditvurderingsbureau, der ikke har fulgt de nye EU-regler.

Tilfredse danske ministre

"Jeg er rigtig glad for, at alle medlemslande har sagt ja til en styrket regulering af kreditvurderingsbureauerne," siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

"Krisen har vist os, at det er uhyre vigtigt med tilsyn og regulering af bureauerne – og med aftalen kan vi skabe bedre sikkerhed for, at kreditvurderinger af såvel stater som finansielle produkter mv. er foretaget på et professionelt og kvalificeret grundlag."

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har denne kommentar til de nye regler: "Markedet for kreditvurderingsbureauer er i dag domineret af få, store aktører. Derfor er det positivt, at vi med den nye aftale styrker muligheden for, at der kommer flere aktører på markedet, og mindsker overdreven afhængighed af ratings i det finansielle system."

De kommende EU-regler indfører bestemmelser om aktionærbegrænsninger, som bl.a. hindrer, at et kreditvurderingsbureau kan give kreditkarakter for en af kreditvurderingsbureauets hovedaktionærer.

Skærpede regler ved karakterer til lande

Hvis reglerne som forventet vedtages af Europa-Parlamentet, bliver det heller ikke længere muligt for et kreditvurderingsselskab blot at oplyse en enkelt kreditkarakter, når det drejer sig om kreditvurdering af lande.

Fremover skal hele den analyse, der ligger til grund for kreditvurderingen, offentliggøres. Det giver investorer mulighed for at kunne vurdere kreditvurderingen. Og det giver lande mulighed for at forholde sig til kreditvurderingen.

Når der er særlig oplysningspligt for kreditvurdering af lande skyldes det, at et lands kreditvurdering har særlig stor betydning: Bl.a. kan virksomheder og institutioner i et land aldrig selv få højere kreditvurdering, end landet har. Så når et land nedgraderes, rammer det også landets virksomheder.

Dansk realkredit har også problemer

Herhjemme har bl.a. de danske realkreditinstitutter har problemer med uforståeligt dårlige kreditvurderinger som kun kan forklares ved, at kreditvurderingsinstitutterne tilsyneladende ikke forstår det danske realkreditsystem.

Det har fået flere institutter til at stoppe samarbejdet med deres hidtidige kreditvurderingsbureau og skifte til en konkurrent.