Det lovmæssige opgør med ratingbureauernes magt, der under det danske EU-formandskab har undergået betydelige ændringer, siden EU-kommissær Michel Barnier foreslog, at alle et firmas ratings skulle skifte bureau hvert tredje år, er nu på plads.

Det skriver Erhvervs- og vækstministeriet i en pressemeddelelse.

Kun re-securitiserede produkter skal rotere ratingbureau, og nu først hvert fjerde år, ingen majoritetsaktionær i et bureau må eje mere end 25 pct. i et andet kreditvurderingsinstitut, eller få andre ejede firmaer vurderet af bureauet, lyder nogle af punkterne i meddelelsen.

Og så skal ratingkæmperne sende deres metoder i offentlig høring, inden man ændrer dem, mens europas tilsynsmyndigheder ikke må basere regler og standarder på eksterne kreditvurderinger i en sådan grad, at det kan føre til "automatisk uafhængighed.

"Jeg er rigtig glad for, at alle medlemslande har sagt ja til en styrket regulering af kreditvurderingsbureauerne. Krisen har vist os, at det er uhyre vigtigt med tilsyn og regulering af bureauerne – og med aftalen i dag kan vi skabe bedre sikkerhed for, at kreditvurderinger af såvel stater som finansielle produkter mv. er foretaget på et professionelt og kvalificeret grundlag," lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i meddelelsen.

"Markedet for kreditvurderingsbureauer er i dag domineret af få, store aktører. Derfor er det positivt, at vi med den nye aftale styrker muligheden for, at der kommer flere aktører på markedet, og mindsker overdreven afhængighed af ratings i det finansielle system. Med de nye regler mindsker vi risikoen for, at der opstår interessekonflikter mellem et kreditvurderingsbureau og dets kunder, og vi øger gennemsigtigheden om kreditvurderinger, prispolitik med videre," skriver erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i samme ombæring.   

Fakta:

- For at mindske afhængigheden af eksterne kreditvurderinger stiller forslaget krav om, at en række finansielle virksomheder – bl.a. kreditinstitutter og forsikringsselskaber – ikke må basere sig alene på eksterne kreditvurderinger. Desuden indføres der et krav om, at de europæiske tilsynsmyndigheder ikke må anvende eksterne kreditvurderinger i fx retningslinjer og tekniske standarder, hvis dette kan medføre en automatisk afhængighed af disse kreditvurderinger.

- Forslaget indebærer videre skærpede oplysningsforpligtigelser. Bl.a. skal kreditvurderingsbureauer gennemføre en offentlig høring inden implementering af metodeændringer. Ligeledes skal der for strukturerede finansielle produkter (dvs. de ofte komplekse finansielle produkter sammensat af en række underliggende finansielle aktiver) oplyses om en række forhold vedrørende risikoen på produkterne. Hensigten med dette er at forbedre investorernes muligheder for at foretage en selvstændig vurdering af risikoen frem for at basere sig på en kreditvurdering. 

- Der indføres desuden bestemmelser om aktionærbegrænsninger, som skal mindske risikoen for, at der påstår interessekonflikter mellem kreditvurderingsbureauer og deres kunder. Bl.a. indfører forslaget konkrete grænser for krydsejerskab af kreditvurderingsbureauer. Dette betyder, at hvis en ejer af et kreditvurderingsbureau ejer mere end 25 pct. af kapitalen/stemmerne i et kreditvurderingsbureau, må denne ejer ikke eje mere end 25 pct. i et andet kreditvurderingsbureau. Videre skal kreditvurderingsbureauer oplyse markedet om, hvem der ejer mere end 5 pct. af kapitalen/stemmerne i kreditvurderingsbureauet. Ligeledes indføres der forbud mod, at et kreditvurderingsbureau udfører kreditvurderinger for en ejer, der ejer mindst 25 pct. af kreditvurderingsbureauet.

- Forslaget indebærer, at udstedere, der betaler for at blive kreditvurderet, efter maksimalt fire år skal skifte (rotere) mellem forskellige kreditvurderingsbureauer, når det gælder såkaldt re-securitiserede produkter, som er særligt komplekse strukturerede finansielle produkter. Dette princip skal bidrage til at fremme konkurrencen på markedet samt mindske risikoen for, at der opstår interessekonflikter mellem fx en udsteder og dens kunder. I Kommissionens oprindelige forslag skulle denne regel gælde alle udstedelser. Imidlertid udtrykte flere medlemsstater under forhandlingerne bekymringer om, hvorvidt disse regler ville kunne fungere i praksis, hvorfor kompromiset begrænser reglen til re-securitiserede strukturerede finansielle produkter. Dette betyder desuden, at dansk realkredit ikke er omfattet af kravet om rotation.

- Derudover indfører forslaget et system for civilretligt ansvar, hvor investorer og udstedere efter nærmere bestemte regler kan gøre erstatningskrav gældende over for et kreditvurderingsbureau, der har handlet i strid med forordningen. Civilretligt ansvar kan understøtte håndhævelsen af reglerne. Og mere ensartede regler kan forhindre, at kreditvurderingsbureauerne placerer sig i de lande, hvor reglerne er mest lempelige eller uklare. Kommissionen foreslog oprindeligt at indføre et princip om delt bevisbyrde, hvor det er op til kreditvurderingsbureauet at bevise, at det ikke har overtrådt forordningen, på grundlag af fakta fra den forurettede, der dokumenterer en sandsynlig overtrædelse. Dette særlige princip afviger imidlertid fra det normale udgangspunkt, hvor det er den forurettede der skal føre bevis for sin sag. På baggrund af betydelige bekymringer fra medlemsstaterne vedr. retssikkerhed mv., er princippet om delt bevisbyrde fjernet fra det endelige kompromis.

- Endelig indfører forslaget en række krav til kreditvurderinger af stater. Bl.a. skal hele den analyse, der ligger til grund for kreditvurderingen af stater, offentliggøres. Derved kan blandt andre investorer selv vurdere, om de vil følge kreditvurderingen. Dette giver samtidig den kreditvurderede stat bedre mulighed for at forholde sig til kreditvurderingen. Derudover stilles der krav om, at kreditvurderinger af stater skal opdateres hvert halve år frem for blot hvert år, som det er tilfældet i dag.

Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet