Kreditor kræver kinesisk ejendomsselskab likvideret

Manglende betaling får en af Country Gardens kreditorer til at anmode om at likvidere selskabet.
Country Garden var også i fokus i oktober, da selskabet misligholdt en dollarobligation. | Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Country Garden var også i fokus i oktober, da selskabet misligholdt en dollarobligation. | Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det gældstyngede kinesiske ejendomsselskab Country Garden Holdings går ind i et nyt kapitel, efter at en domstol i Hongkong har modtaget en likvidations-anmodning fra en af selskabets kreditorer.

Anmodning om at likvidere det kinesiske selskab øger presset for at fremskynde selskabets omstruktureringsindsats.

Det er selskabet Ever Credit Ltd. der har indgivet en afviklingsbegæring til Hong Kong High Court, efter at Country Garden undlod betalinger på en tidsbegrænset lånefacilitet på omkring 1,6 mia. Hongkong dollar (1,4 mia. kr.) plus påløbne renter.

Country Gardens likviditetskrise har rystet de kinesiske finansielle markeder de seneste måneder og understreget vigtigheden af at fremskynde en finansiel restruktureringsplan til kreditorer.

I modsat fald risikerer Country Garden samme skæbne, som ramte konkurrenten China Evergrande Group, der modtog et historisk likvidationskrav fra Hongkong-domstolen i sidste måned.

Den Guangdong-baserede ejendomsudvikler overtog den lidet attraktive plads som epicenter for den kinesiske ejendomskrise fra China Evergrande, da Country Garden misligholdt en dollarobligation i oktober.

Country Garden har omkring 10 mia. dollar udestående offshore-obligationer, og de handles til omkring 8 cents for hver dollar. Det indikerer, hvor få penge investorerne forventer at få tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også