Der er begyndende tegn på, at den kinesiske boligkrise begynder at sprede sig til den finansielle sektor, konstaterer Jyske Bank, der dog som udgangspunkt venter, at myndighederne formår at dæmme op for krisen.

Risikoen er dog reel, ikke mindst for at den kinesiske vækst svækkes, og at arbejdsløsheden kravler højere.

Det fremgår af et notat fra banken om de voksende kinesiske udfordringer på ejendomsmarkedet. De har blandt andet fundet vej til overskrifterne, efter at den kinesiske ejendomsudvikler Country Garden er kommet i økonomiske vanskeligheder.

Problemerne startede allerede sidste år, hvor ejendomskæmpen Evergrande kollapsede, og i den senere tid er der også begyndende tegn på, at krisen i byggesektoren spreder sig til dele af den finansielle sektor.

”Det giver nervøse trækninger hos mange investorer, men det er stadig meget tidligt i forløbet. Som udgangspunkt vurderer vi, at krisen kan inddæmmes, men risikoen for væksten i Kina er nedadtil,” skriver Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, i notatet.

Formueforvaltere under pres

Han peger på, at ejendomskrisen i de seneste uger har givet problemer hos to kinesiske formueforvaltere, der har undladt at betale deres kunder for investeringer i højrenteprodukter.

”Formueforvalterne har tydeligvis likviditetsproblemer, og den ene er blandt andet ramt af en satsning på et opsving på boligmarkedet,” vurderer Kim Fæster.

Og selv om myndighederne forsøger at inddæmme problemerne, holder investorerne vejret af frygt for, at dominobrikkerne begynder at vælte.

Det kan eksempelvis ske, hvis investorerne begynder at trække midler ud af formueforvaltere af frygt for deres indestående.

”Formueforvalterne tilbyder et noget højere afkast end bankerne, og de investerer i aktier, obligationer, råvarer og almindelige udlån. Hvis investorerne trækker midler ud af formueforvalterne, kan det udløse tvangssalg og kursfald på disse aktiver,” vurderer Kim Fæster.

Bedste og værste sted for en krise

Han betegner Kina som både det værste og bedste sted for en krise.

Værst fordi boligmarkedet udgør en usædvanlig stor andel af Kinas bruttonationalprodukt, og økonomien i forvejen er svækket. Samtidig har den kinesiske forbruger øget sin gældsætning markant og har en meget stor del af sin formue bundet i boliger.

Hertil kommer, at boligkøbet meget ofte foregår som projektsalg.

Men også bedst, fordi myndighederne har langt bedre mulighed for at gribe ind end i mange andre lande.

Det skyldes, at de fleste banker i Kina er statsejede, og at myndighederne derfor har mulighed for at løse op for en kreditklemme.

Risikoen er dog, at myndighederne fejlbedømmer krisen, eller løber tør for muligheder.

”Myndighedernes råderum for stimulanser er mindre end tidligere, da man længe har stimuleret økonomien. Renterne og reservekravet er allerede blevet sænket, og inflationen falder hurtigere end renterne, hvilket får realrenten til at stige.”

”Der er stigende bekymring hos myndighederne for gældsætningen i provinserne, og det begrænser også lysten til at løfte infrastrukturinvesteringerne. Der er også en risiko for, at krisen eskalerer, fordi myndighederne ikke kan gennemskue udviklingen eller fejlvurderer konsekvenserne,” konstaterer Kim Fæster, der som nævnt altså stadig hælder til, at krisen inddæmmes.