Citigroup: Sætter aktietilbagekøb på pause

Centralbanken oplyste i sidste måned, at det kræves af Citigroup, at den skal op på en ”tier 1”-ratio på 12 pct.
Foto: AP Photo/Mark Lennihan, File
Foto: AP Photo/Mark Lennihan, File
AF MARKETWIRE

Den amerikanske storbank sætter sit aktietilbagekøbsprogram på pause for at imødekomme den amerikanske centralbank Federal Reserves krav om, at Citigroup booster sin capital-buffer for at være modstandsdygtig over for tider med økonomisk usikkerhed.

Det skyldes bankens størrelse og betydning i det amerikanske finanssystem. Centralbanken oplyste i sidste måned, at det kræves af Citigroup, at den skal op på en ”tier 1”-ratio på 12 pct. mod de nuværende 10,5 pct., som kræves af banken i dag.

Også den amerikanske storbank JPMorgan har suspenderet sit aktietilbagekøbsprogram efter et noget svagere kvartal, end analytikerne havde regnet med.

”For hurtigt at imødekomme stigende krav har vi midlertidigt suspenderet aktietilbagekøb, hvilket vil give os den maksimale fleksibilitet til at betjene vores brugere, kunder og samfundet under en bred række af økonomiske vilkår,” siger topchef Jamie Dimon i forbindelse med offentliggørelsen af JPMorgans regnskab.

Aktierne i Citigroup og JPMorgan stiger henholdsvis 6,6 pct. og 0,1 pct. i de første handler fredag.

Citigroup tjener flere penge end ventet af analytikere

Topdanmark har mistet privatkunder på grund af prisstigninger

Efter rentefald er 3,5 pct.-lånet nu toneangivende

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også