Fed-chef ser valg mellem stort og meget stort rentehop i juli

Renten fortsætter med at stige.
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178
AF MARKETWIRE

Det bliver et valg mellem en renteforhøjelse på 50 basispoint eller på 75 basispoint på den amerikanske centralbanks næste rentemøde i juli.

Det vurderer John Williams, chef for centralbankens afdeling i New York, skriver Bloomberg News.

Williams, der har stemmeret i centralbankens pengepolitiske komité, FOMC, siger desuden, at han støtter kommende renteforhøjelser, der vil bringe bankens toneangivende rente op i omegnen af 3 til 3,5 pct. inden årets udgang.

I dag er renten 1,5 til 1,75 pct. oven på centralbankens aggressive rentehop på 75 basispoint tidligere i juni og en forhøjelse på 50 basispoint i maj og 25 basispoint i marts.

Centralbankens skrappe økonomiske hestekur sker for at bugt med den tårnhøje inflation, men har også skabt uro blandt investorer, der frygter, at den økonomiske vækst vil blive kvalt og økonomien vil glide ind i recession.

Williams regner dog ifølge Bloomberg News ikke med, at det går så galt.

Han venter, at den økonomiske vækst vil aftage, og at arbejdsløsheden vil stige, men en recession er ikke hovedsceneriet her og nu.

Men væksten vil aftage en hel del, og det er ifølge Williams netop, hvad der er behov for, for at få tøjlet inflationen, skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

USA: Store rentehop efter brandvarme inflationstal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også