Det er blevet dyrere at leve for mange danskere det seneste år.

Forbrugerprisindekset, der måler inflationen i Danmark, steg i oktober med 3,0 procent sammenlignet med året før. En højere stigning er ikke set siden juli 2011.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Indekset laves ved at se prisudviklingen på en lang række varer og tjenester - alt fra mælk til husleje, flyrejser og el.

Det seneste år er det primært priserne på el, benzin, diesel og gas, som trækker indekset i vejret.

For eksempel er priserne på el steget 26,7 procent over det seneste år. Det er den største prisstigning i 40 år. Samtidig er benzinpriserne den seneste periode gået i vejret.

Ifølge Arbejdernes Landsbank svarer de højere priser til, at en gennemsnitlig dansk familie skal bruge yderligere 13.700 kroner for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden.

Hos Sydbank siger cheføkonom Søren Kristensen, at der er forskel på, hvor hårdt forbrugerne bliver ramt.

"Forbrugere med en bil- eller dieselbil, der samtidig opvarmer huset med gas derhjemme mærker virkelig de her prisstigninger," siger han.

Han forklarer, at de højere priser hænger sammen med, at der er kommet fart på økonomien i verden efter de første coronanedlukninger sidste år.

"Det hænger sammen med, at både dansk og international økonomi er på rekordtid er gået fra krise til at være langt oppe i et opsving," siger han.

Søren Kristensen vurderer, at priserne meget vel kan fortsætte op de kommende måneder og give en inflation på op mod fire procent.

Han siger i samme ombæring, at det ikke er det værste tidspunkt i dansk økonomi, at priserne stiger.

"Forbrugerne har i mange år været vant til, at lønningerne er steget mere end priserne. Nu er det ved at vende, og det betyder, at væksten i økonomien ikke bliver helt så høj som ellers."

"En del af det vil være midlertidigt, og man ser også de samme prisstigninger andre steder i verden, så man behøver ikke være bekymret for udviklingen. Dansk økonomi kan godt holde til lidt højere inflation," siger Søren Kristensen.