Fed-chef ser rentesænkning som "dårlig pengepolitik"

Hos Cleveland-afdelingen af den amerikanske centralbank, taler chef Loretta Mester for tilbageholdenhed i forhold til at bekæmpe den afdæmpede amerikanske inflation.
AF RITZAU FINANS

Loretta Mester, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Cleveland, mener, at man skal bekæmpe den afdæmpede amerikanske inflation med tilbageholdenhed snarere end drastiske handlinger.

Det fortæller Mester i et interview med Bloomberg News.

"Hvis man virkelig ønskede at få inflationsforventningerne til at bevæge sig op, er man nødsaget til at gøre ret aggressive tiltag - hvis det er dit eneste mål," siger Loretta Mester med henvisning til Federal Reserves andet mandat om at sikre en vedvarende høj beskæftigelse.

"Men det ville være rigtig dårlig pengepolitik, for vi har et andet mål, og risikoen, man løber på det andet mål, ville være overdreven," tilføjer hun.

Den amerikanske inflation, målt på PCE Core, der er bankens foretrukne inflationsmål faldt fra 1,9 pct. i december til senest 1,6 pct. i marts. Federal Reserves mål er 2,0 pct. om året.

"Da vi ikke er langt fra vort mål, vil jeg hellere gøre noget, der er mere forsigtigt, hvilket er at holde renterne lave."

Arbejdsløsheden i USA var i april på 3,6 pct. Det laveste niveau i 49 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også