Tysk finanstilsyn stopper short-salg af tysk betalingsteknologi-aktie

Der kan ikke spekuleres yderligere i kursfald i den tyske betalingsvirksomhed Wirecards aktie.
AF RITZAU FINANS

Det tyske finanstilsyn, Bafin, har sat en stopper for shorting af aktierne i tyske Wirecard, der gør sig inden for betalingsteknologi.

Det skriver Bloomberg News.

Bafin har udstedt et forbud mod at optage nyt shortpositioner i aktien og øge allerede eksisterende shortpositioner. Forbuddet er gældende frem til midnat den 18. april.

Ifølge Bafin udgør aktiens seneste udvikling "en seriøs trussel mod markedstilliden i Tyskland"

Det tyske finanstilsyn har tidligere holdt ekstra øje med Wirecard, der kom ind i DAX-indekset i 2018, efter at der i begyndelsen af februar kom nye meldinger om fusk i selskabets afdeling i Singapore. Det var erhvervsmediet Financial Times, som mente at vide, at der skulle være fundet fusk sted.

Aktien dykkede umiddelbart efter nyheden med 30 pct., men genvandt noget af det tabte kort tid efter, da hverken selskabet selv eller det advokatfirma, som Wirecard havde ansat til at undersøge sagen, fandt afgørende beviser for, at der skulle være foregået noget ulovligt i Wirecards afdeling i Singapore.

Shorting er spekulation i kursfald. Det sker ved, at investeringsbanker "låner" aktier i et selskab, hvorefter de sælger dem for at købe dem billigere tilbage, når aktiekursen falder, og derved score gevinsten.

Mandag morgen stiger Wirecard-aktien op til 5,7 pct. i formarkedet. Endnu er ingen fra Wirecard vendt tilbage til Bloomberg News med en kommentar.

Tysk betalingsspiller modsiger svindelanklager og får comeback på børsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også