Jerome Powell vil gøre "hvad end det kræver" for at styre inflationen i USA

Chefen for den amerikanske centralbank fokuserer på de økonomiske data, når der skal tages beslutninger om renteudviklingen.
Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. | Foto: Federal Reserve
Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. | Foto: Federal Reserve
AF RITZAU FINANS

Den økonomiske vækst i USA er fortsat stærk, og det er med til at understøtte nødvendigheden af gradvise rentestigninger.

Sådan lyder det fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i en tale på det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole, Wyoming.

"Der er god grund til at vente, at denne stærke præstation vil fortsætte. Jeg tror, at denne gradvise proces mod en normalisering fortsat er passende," siger han ifølge Bloomberg News.

I talen diskuterer centralbankchefen, hvilke udfordringer Federal Reserves pengepolitik står over for, og ifølge Jerome Powell udgør det både en risiko, hvis centralbanken reagerer for hurtigt og svækker væksten, og hvis den reagerer for langsomt og dermed tillader en overophedning af økonomien.

"Jeg ser den nuværende retning med gradvise renteforhøjelser som FOMC's (bankens styringkomité, Federal Open Market Committee, red.) måde at tage begge ting alvorligt på," lyder det fra Jerome Powell.

Federal Reserve har et inflationsmål på 2,0 pct. på årsbasis, og centralbanken holder særligt øje med kerneforbrugerpriserne mål på nøgletallet PCE Core, som ved de seneste målinger har ligget omkring netop 2 pct.

Ifølge centralbankchefen er der i øjeblikket ingen klare tegn på, at inflationen vil accelerere og lande over bankens målsætning, og han ser heller ingen forhøjet risiko for en overophedning. Men hvis det skulle ske, så er Federal Reserve klar til at reagere.

"Jeg er sikker på, at FOMC resolut vil gøre "hvad end det kræver", hvis inflationen skulle drive markant op eller ned, eller hvis en krise skulle true igen," siger Jerome Powell.

Intet direkte modsvar til Trump

Dermed gjorde centralbankchefen det klart, at han fokuserer på de økonomiske data, når der skal tages beslutninger, men der kom intet direkte modsvar til USA's præsidents, Donald Trumps, seneste kritik af centralbankchefen og de allerede gennemførte og planlagte renteforhøjelser.

I Trumps seneste angreb mod centralbankens pengepolitik lød det, at præsidenten ikke er begejstret for, at Federal Reserve med Jerome Powell i spidsen løfter renterne i USA.

Han mener, at de stigende renter vil svække økonomien og dermed modvirke effekten af de skattelettelser, som han har stået bag som præsident, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stigende renter er typisk med til at styrke dollar, hvilket gør amerikanske eksportvarer dyrere.

Under et arrangement i Hamptons fredag, hvor præsidenten samlede penge ind fra rige republikanske støtter, klagede han også over, at Jerome Powell har stået i spidsen for at hæve renten.

Det oplyste tre kilder, som var til stede, ifølge Bloomberg News.

Jerome Powell er blevet nomineret af Trump til posten som øverste chef for centralbanken, og præsidenten havde forventet, at han havde udnævnt en "cheap-money" formand - altså en, der ville holde renterne nede og dermed gøre det billigere at låne.

Federal Reserve har indtil videre løftet renten to gange i år, og banken har fastholdt formuleringen om et behov for "gradvise" renteforhøjelser.

Fed-chef: Stram rentepolitik nødvendig

Utilfreds Trump vil have billige penge i økonomien

Fed-chef taler for flere renteforhøjelser

Endnu et tabu brudt: Trump kritiserer centralbanken

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også