"Svært at retfærdiggøre Danske Bank-rabat til konkurrenter"
![Foto: /ritzau//Rune Aarestrup Pedersen](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article9320035.ece/ALTERNATES/schema-16_9/POLFOTO_53743909.jpg)
Danske Bank handles med en rabat til konkurrenterne, og det er svært at retfærdiggøre.
Det skriver Jyske Bank i en analyse af storbanken.
Målt på kursen i forhold til den indre værd vurderer banken rabatten til cirka 8 pct., og i forhold til price-earning (P/E), der dækker over prisen, man betaler per overskudskrone, vurderes rabatten at være på omkring 6 pct.
"Sådanne rabatter er svære at retfærdiggøre," vurderer Jyske Banks analytiker Simon Hagbart Madsen, der venter, at rabatten vil blive mindre i det kommende år, da Danske Bank har en høj lønsomhed, det højeste udbytte og en vækst over markedsgennemsnittet.
Det afspejler markedets aktuelle værdiansættelse ikke fuldt ud ifølge Jyske Bank.
Analytikeren vurderer, at værdiansættelsen indeholder en risikopræmie relateret til tidligere tiders omfattende udfordringer.
Jyske Bank fastholder "køb" af aktien og sætter kursmålet til 285 kr. Danske Bank koster torsdag formiddag 243,30 kr.
Danske Bank lukker finske afdelinger op til nytår grundet strejke
Danske Banks investeringsrobot runder 11.500 kunder
Juraprofessor: Danske Banks bøde er usædvanlig stor i dansk perspektiv