Luften var tyk i går af rygter om, at BankInvest søger fusionsvejen, fordi landets fjerdestørste investeringsforening modtog en opsigelse fra direktør Torben A. Nielsen og samtidig meldte ud, at man ikke ønskede at lede efter en ny.
De midler som Bankinvest har under forvaltning er næsten skrumpet til det halve fra 147 mia. kr. ved indgangen til 2010 til 83 mia. kr. i dag.
Men i Børsen siger bestyrelsesformanden for holdingselskabet, BI Holding, Lars Møller fra Spar Nord, at en fusion ikke er på tegnebrættet.
"Der er ikke nogen fusion i kortene. De spekulationer har ikke noget på sig," siger han.
Hos Sparinvest, der på rygtebasis bliver kædet sammen med kollegaen fra Sundkrogsgade på Østerbro i København, siger direktør Per Noesgaard, at hans dør altid er er åben til en snak. Men han siger samtidig, at der ikke har været en henvendelse.
Bankinvest-formand: Omkostningsplan på trapperne
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.