Fjordbank Mors-hug til Scandinotes slået fast

Scandinotes III-serien har nu tabt 690 mio. ud af et samlet beløb på små to milliarder.
Foto: Jan Dagø
Foto: Jan Dagø
AF RITZAU FINANS /CS

Ejerne af Scandinotes IV-obligationer mister en pæn portion penge på Fjordbank Mors' krak, oplyser HSH Nordbank, der står bag obligationsudstedelsen.

Fjordbank Mors har lånt 30 mio. kr. gennem obligationsserien.

Den samlede værdi af seriens klasse B-obligationer er dermed faldet til lige under en halv milliard kr. mod en oprindelig værdi på 884 mio. kr. Det nederste lag, klasse C-serien på 300 mio. kr., der hovedsagligt blev solgt fra banker til privatkunder, er for længst udslettet af krakkene i Roskilde, EBH og på Amager og Fyn.

"Det betyder, at obligationsejerne vil modtage en proportionalt mindre rente og også miste en del af hovedstolen, med mindre konkursbehandlingen kan fremskaffe nok værdier til at dække samtlige Fjordbank Mors' gældsforpligtelser," skriver HSH Nordbank.

Scandinotes III-serien forventes at lide et tab på ca. 55 mio. kr. fra Fjordbank Mors. Dermed påfører Limfjordsbanken skandaleobligationerne et tab på ca. 85 mio. kr. i alt.

Fjordbank fører til endnu et tab for Scandinotes

FinansWatch beskrev op til Fjordbank Mors krak hvordan en stribe danske banker - deriblandt Fjordbanken - valgte at bryde med god bankskik, og beholde Scandinotes III-obligationerne efter første call-option.

Banker beholder kontroversielle lån

Ritzau Finans /CS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også